Annonce

Annonce

Svar: Fars pige / mors pige


23. november 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Elisabeth

Kærlighed er jo noget sjovt noget, for man kan elske på mange måder. Du elsker jo ikke dine forældre på samme måde som du elsker din mand, du elsker dine søskende på en tredie måde, du elsker måske også dine børn forskelligt (det vil du måske opleve, når du nu får to) og du elsker sandsynligvis også din mand på en anden måde end du elsker dine børn ...

Sådan tror jeg også det er for børnene - de elsker ikke nødvendigvis den ene forældre mere end den anden, men de elsker os lidt forskelligt fordi vi giver dem noget forskelligt og det tror jeg er en stor styrke. Der er jo netop fordele ved at vi er forskellige som kvinde og mand, mor og far. Vi giver vores børn noget forskelligt og den forskellighed har de naturligt brug for, når de vokser op.

Det er essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære tilknytningspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er der. Barnet er altså tilknyttet disse på en anden måde end sine forældre, barnet vil måske endda elske sine bedsteforældre højt, fordi de er meget knyttet og bruger meget tid sammen - men det vil stadig være på en anden måde end måden barnet elsker mor og far på ...

Når et lille barn bliver født, så vil det og forældrene naturligt begynde at knytte sig til hinanden. Forældrene knytter sig - især mor - allerede i graviditeten og barnet vil naturligt føle ro hos mor, fordi det kender mors vejrtrækning, stemme osv. inden fra maven. Når barnet bliver født, så udvikles denne tilknytning og man lærer hinanden bedre og bedre at kende.

De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil hun sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det ...


Annonce

... hele bliver lidt for overvældende.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din datter har siddet på dit skød, begynder hun at sidde på gulvet ved dine fødder og hun bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

Det er her man som forældre ofte oplever separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Man ser ofte i denne alder også at barnet søger mor og far forskelligt. Dette forstærkes ofte i løbet af det næste år, hvor barnet naturligt bevæger sig mere og mere ud i verden, adskiller sig mere og mere fra mor og far for ofte større og større rolle. Det er sund og godt og helt naturligt at det er mor der er mest på i den periode, hvor barnet drikker mælk (= amning) og far får mere plads når denne periode er overstået.

AT jeres datter lige nu søger far ekstra meget hænger sandsynligvis sammen med at du er gravid (stort tillykke med det) - hun mærker jo forandringen, du kan ikke løfte hende op og bære hende rundt som før, der er ikke samme plads til at putte på dit skød, du beder hende måske vente lidt osv. Selvom du føler at du er som du plejer, så er tingene ikke som de plejer og det mærker hun og det er fint at hun derfor søger far. Det er rigtig fint at de to finder ro sammen og får lidt 'far-datter-tid' - det nyder de begge to meget. Din datter oplever jo et eller andet sted at mor ikke kan tages for givet og derfor er det super godt at hun bruger sin anden primære omsorgsperson.

Det vil på sigt også spille ind at du er kvinde og har en datter - hun vil i perioder spejle sig i dig, fordi I er samme køn og det vil være noget hun taler om "jeg er en pige, mor er en pige, far er en dreng". Men netop det at far har et andet køn er jo også spændende og derfor vil hun i andre perioder være meget fascineret af ham og hans verden ... Der kommer på den måde også en "giftes med farmand alder" :)

Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker videre. Rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel - jeg glæder mig til at høre hvad det bliver for en lille en :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce