Svar: Slut med natflasken - Hvordan?
Kære M
At sove igennem når man er 6 måneder gammel betyder at sove 5-7 timer uden at få mælk. Mælkebehovet er fortsat stort og det vil normalt være sådan at barnet på ydertidspunkterne - det vil sige aften, sen aften og tidlig morgen indtager mest mælk. Det er helt naturligt fordi det gør at barnet kan sove igennem midt nat og samtidig også indtage mere rigtig mad om dagen.
Jeg synes derfor det er problematisk at du nedsætter og også ønsker at fjerne netop disse 3 flasker ... Din datter har brug for mælken og det er fint at hun indtager største delen af sit mælkebehov aften og sen aften. Den rytme kan hun bibeholde til hun er 1 år i princippet - netop i 10 måneders alderen hvor hun kun behøver 2 flasker dagligt, vil det være fuldstændig oplagt at give hende 2 flasker a 200ml netop aften og sen aften og på den måde sikre hendes behov for jern.
Det er super at hun efter et skemåltid om dagen drikker 90ml af flaske - det er bestemt noget værd og vigtigt at hun får det stadigvæk. Hun skal netop helst have plads i maven til både mad og mælk ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre. Denne flaske kan godt være på kun 100ml hvis hun så har bedre appetit til morgengrøden, når hun vågner
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og ...
... puttes til formiddagslur som nu
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at sidde og gumle lidt på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at sutte på, evt. en flaske her - det afhænger helt af hendes behov.
Powernappen springes ofte over i denne alder

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg kan godt forstå at du bliver forvirret, for jeg tror at mit råd her er modsat det din egen sundhedsplejerske har sagt - men jeg mener faktisk at det er super vigtigt at bibeholde flaskerne aften, sen aften og tidlig morgen - faktisk er de ofte disse 3 flasker som børn får i 8-9 måneders alderen. Det betyder også at når din datter bliver 7 måneder og spiser mere og mere skemad, så vil flaskerne inden formiddagslur og om eftermiddagen forsvinde - børn i 7 måneders alderen får altså ofte 4 flasker der ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften ...
Så mit råd er at du ikke skærer ned på mælkeindtaget i ydertidspunkterne som situationen er lige nu ...
Håber du an bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...