Svar: Træt og kræsen
Kære IMLO
Det er helt normalt at børn i 3 års alderen springer middagsluren over og begynder at kunne klare sig uden søvn i løbet af en dag - men nogle gange vil de naturligt fortsat have behov og det kan være nødvendigt at gøre en undtagelse. Der er altså ingen faste regler for, hvordan man lige i en overgangsfase skal få det hele til at hænge sammen ...
I kan gøre som I gør nu, forsøge at holde hende aktiveret og så putte hende tidligt i seng kl. 19 - eller lade hende sove kortvarigt og så vække hende med stor utilfredshed til følge eller risikere at hun så sover et par timer mellem kl. 16-18 og ikke er til at drive i seng igen inden midnat ...
I kan også, hvis hun virkelig er meget træt og tydeligvis godt kan sove til næste morgen tidlig, hvis hun bliver puttet allerede kl. 18 så være nødt til at gøre dette. Så står hun naturligt meget tidligt op og det kan godt være allerede kl. 05 - hun vil naturligt også være meget sulten, efter så mange timers søvn hvor hun jo knap nok har nået at få særlig meget aftensmad så det er naturligt at hun vågner tidligt. I et sådan tilfælde kan det være en løsning at meddele dette til børnehave og så lave en aftale med dem om at lige præcis den dag, har hun brug for en middagslur "hun var så træt igår at hun faldt omkuld allerede kl. 18 og sov hele aftenen og natten til kl. 05 - kan vi ikke aftale at I putter hende til middagslur kl. 12, så hun får sovet bare lidt om dagen, så vi kan komme ind i en rytme igen ...?" De fleste institutioner vil ikke have noget imod dette.
At at hun er træt og mangler overskud smitter naturligt af på hendes indtag af mad om aftenen og nogle gange hjælper det faktisk at hjælpe hende lidt. Ikke at I skal til at made hende, men en gang imellem kan det lykkes at få lidt ekstra i hende, hvis I tager hende på skøddet og lader hende spise lidt fra jeres tallerken - hun ser jo også at I hjælper lillesøster og nogle gange kan det være rigtig dejligt at blive behandlet som den lille selvom man er stor :) Det kan også være at skære maden ud, så den er let at gå til osv. og ikke gå så meget op i hvor pænt hun spiser osv.
I kan også med fordel forsøge at kalde tingene noget som hun interesserer sig for - det kan være en "Mickey Mouse - kartoffel" fordi den har facon som et rundt hoved med store ører eller det kan være prinsesseærter ... Hvis maden på den måde kan gøres ...
... interessant så lykkes det nogle gange at der glider lidt mere ned :)
Det er også vigtigt at du serverer maden adskilt. Børn i din datters alder bryder sig ikke om sammenkogte retter eller gulerødder der er skjult i frikadeller. Det er vigtigt ikke at snyde hende, men vise hende mulighederne og så faktisk give hende madro og lov til at spise stille og roligt uden stor fokus. Sørg for at der er variation på tallerkenen, så hun sammen med kød og fisk, tilbydes grøntsager af forskellig slags. Lav gerne råkost til hende, hvor du giver f.eks. revne gulerødder sammen med spidskål, æble, ananas og rosiner. En lille smule af hver del på tallerkenen er en god idé.
Hvis hun på forhånd afviser noget, så må I forsøge at vurdere hvad det er og om hun måske bør kunne lide det. Hun kan jo godt afvise fordi det ser anderledes ud en det plejer men kan jo godt smage af noget hun kender. Hvis hun f.eks. godt kan lide pasta med kødsovs, så vil hun måske afvise lasagne fordi det ikke er som det plejer, men hun vil ganske givet godt kunne lide det. Her synes jeg det er okay at gå ud fra at hun kan spise det og holde fast i det. Andre gange skal hun naturligvis også have lov til at sige nej tak - der er jo også mad de fleste voksne ikke bryder sig om, vi laver bare ikke den mad til os selv, så den er normalt ikke en del af vores hverdag ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt at I tager hende med i køkkenet og lader hende deltage i madlavningen. Jo mere hun er med til at lave maden, jo mere vil hun naturligt også spise af den. Hun kan sagtens være med til at skrælle grøntsager, komme snittede grøntsager, salat osv. op i en skål, dække bord og stille dressing, salatskålen osv. frem, hun kan være med til at blande frikadelle farsen og tænde for røremaskinen, hun kan være med til at pynte den hjemmelavede pizza ... jo mere hun er med i køkkenet jo bedre er det - også for appetitten og lysten til at spise maden.
Lad hende også gerne få lidt før aftensmad kl. 17, som kan være nogle grøntsager og måske en grovbolle eller en frikadelle at gnave. Hvis hun har fået lidt grøntsager (rød peber, ærter, majs, gulerod, avokado) inden aftensmaden så behøver I ikke fokusere så meget på, hvad der glider ned til selve aftensmåltidet. Samtidig har hun brug for noget der, fordi hun er så træt og nogle gange falder tidligt i søvn ...:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to