Annonce

Annonce

Svar: Sover hun for meget? - 0 mdr.


18. november 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Karoline

Tillykke med den lille pige - dejligt at høre at blodprøverne på gulsot nu er nedadgående og at lillepigen er begyndt at øge sin vægt :)

Det er rigtigt at spædbørn kan sove rigtig meget og det skal de naturligvis have lov til, men det er samtidig meget vigtigt ikke bare at lade dem sove fra det hele men netop sikre sig at de får mad nok. Spædbørn har jo ikke naturligt fornemmelsen af hvad det vil sige at være mæt og være sulten og hvis de så samtidig er lidt sløvede af gulsot eller andet, så er det vigtigt at 'holde dem lidt til ilden' :)

Som udgangspunkt må lillepigen godt sove 5 timer i et stræk - hvis hun gør det om natten, fordi det er der I begge har mest brug for det - det er altså bedre for alle at hun sover sine 5 timer mellem kl. 23 og 04 i stedet for kl. 12-17 i dagtimerne. Det er jo også vigtigt at I stille og roligt kommer ind i en rytme, hvor hun lærer at det er om dagen man er mest aktiv og vågen og om natten, man er mindre aktiv og sovende. Men hvis hun sover meget længe stræk om natten så skal du naturligvis sikre hende hyppigere måltider i dagtimerne.

Når du ammer hende, så er det super vigtigt at det ikke bliver for 'søvndyssende' - forstå mig ret. Hvis du har en stor barm og en meget ...


Annonce

... varm favn, så vil hun efter korte sut meget hurtigt blive lullet i søvn. Derfor er det vigtigt at du forsøger ikke at putte hende for meget når hun skal ammes, men forsøger at lægge hende til uden for mange tæpper, svøb osv. og prøver at 'åbne lidt op' i favnen, så der kommer luft til :)

Det er også en god idé at du nusser hendes hovedbund, trykker hende lidt under tæerne, i håndfladen osv. når hun spiser, så hun ikke får lov til at falde i søvn ved brystet, men holdes igang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan også med fordel lægge en skiftning ind imellem amningerne netop for at vække hende lidt mere. Du kan således amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, skifte hende og amme fra modsatte side inden hun puttes igen - eller du kan, hvis du oplever at hun ikke har spist nok på brystet i en omgang, skifte hende og lægge hende til samme side igen. Gør du dette, så er det dog en rigtig god idé at skifte ammestilling, så du f.eks. lægger hende til i den traditionelle stilling til at starte med, hvor hun ligger i din favn, skifter hende og så lægger hende til i tvillingestillingen efterfølgende. Det kan hjælpe hende til at stimulere og få tømt dit bryst bedre.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce