Svar: Manglende appetit og utryghed

---

Hej med dig

Det kan naturligvis ikke udelukkes at den manglende appetit hos jer i øjeblikket kan skyldes lidt virus og generel utilpashed, der er rigtig mange som er syge...

Men ellers tænker jeg at det handler meget om alder og udvikling og det er meget normalt at børn i 9-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men derimod om at de er trætte af skemaden - fordi de gerne vil spise selv. Det er altså et udtryk for selvstændighed og ønske om at være mere med og du fortæller også at det ofte hjælper at give ham lidt, som han kan sidde med selv.

Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, ligesom du fortæller at du nogle gange tilbyder 3 forskellige ting i håb om at han spiser bare et eller andet .... Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Han skal se at det er det samme, som I andre får og har han lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Med den alder han har nu, må du tilbyde ham stort set alt og det er vigtigt at du giver ham ro til at spise. Så prøv, at give ham lidt mad i stykker, lad ham spise selv og hold fokus lidt væk fra ham og hans indtag af mad. Det er vigtigt med madro. Hvis han sidder for bordenden, så flyt ham ned på langsiden af bordet, så han ikke sidder der og troner og alle kigger på ham.

Lad ham spise med fingrene og lad ham også forsøge sig med en gaffel. I starten kan du hjælpe ham med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad ham også selv forsøge sig.

Sørg for at han får mange små måltider i løbet af dagen, sådan at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Det er bedre at han spiser lidt og tit end få og store måltider. Sørg for at der er variation ved hvert måltid og se på indtaget over flere dage, det er vigtigt at han får grøntsager, kød, fisk både til frokost og aften, grød, brød, frugt, yoghurt osv. på andre tidspunkter. Dagen skal være varieret sammensat - og det lyder også sådan ud fra det du beskriver :)

Se på indtaget over flere dage, det gør ikke noget, hvis han den ene dag spiser mest ...

---

---

... majs og pasta, hvis han den næste dag så spiser frikadelle og rejer. Du er nødt til at se på hans indtag over flere dage, for at se at han spiser lidt fra alle fødevaregrupper.

Hvis han næsten ikke spiser noget til aften, så suppler evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, ligesom han naturligvis fortsat skal have sin flaske inden han skal sove.

Hans indtag af mme bør ligge mellem 400-500ml i døgnet, så det lyder passende det du umiddelbart fortæller. De 400ml er den mængde han har brug for, for at få sit jernbehov dækket.

Hans utryghed og lettere tilbageholdenhed hører også alderen til. Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed (jvf. lukker munden for skeen). De begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Fra at din dreng har siddet på dit skød, begynder han at sidde på gulvet ved dine fødder og han bevæger sig længere og længere væk. Hele tiden kommer han tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden.

---

---

---

Det er her man som forældre ofte oplever det man kalder separationsfasen rigtigt. Man kan godt allerede hos børn i 4 måneders alderen opleve barnet have en afstandstagen mod fremmede, men i den alder hvor børn begynder at kravle, virker det pludseligt meget tydeligt. Det at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden og omgivelserne, andre personer, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som tydeligt protesterer mod at blive forladt af sine forældre.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - han græder når du går fra ham, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

Separationsfasen er altså en fase hvor barnet begynder at bevæge sig lidt mere selvstændigt ud i verden. Hvor barnet skal til at finde ud af at mor er der, selvom jeg ikke kan se hende - det er noget som tager rigtig lang tid, faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig ...

Der er således intet i vejen for at din dreng lige nu virker ekstra tryghedssøgende, det er helt normalt for hans alder og den udvikling han går igennem :)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---