Svar: Gode grunde til dårlig nattesøvn men ...
Kære trætte mor
Tak for dit brev, jeg kan godt forstå at I er ved at være lidt trætte af at stå op flere gange om natten :)
Der er flere ting som kan spille ind hos jer og jeg vil give dig lidt muligheder, så kan du selv vælge til og fra, om du kan bruge noget.
For det første spiller sygdom jo ofte ind. Det at han er vågnet med smerter, blevet vækket med smertejag fra ørerne og nu har hosteanfald flere gange om natten, det sidder ligesom i kroppen på ham. Det er ikke usædvanligt at børn efter sygdom og især øreproblemer, har problemer med opvågninger om natten. Det er som om at kroppen husker og selvom barnet er blevet rask så skal der ikke ret meget til så vågner barnet fortsat. Det tager tid at få en ny erfaring med sig om at det er okay at sove videre og sove hele natten.
Det spiller naturligvis også ind at han er begyndt at gå, startet i vuggestue osv. og nu oplever mere og mere af verden og også oplever at være adskilt fra jer. Det gør at han drømmer mere om natten, alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme.
Han er også stadig så lille at han ikke forstår hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i et andet værelse. Det lærer han efterhånden, men det kan godt være derfor at han er mere rolig, når han sover i soveværelset, fordi han der mærker at han ikke er ladt alene.
Jeg synes det er fint at give ham den tryghed han behøver om natten. Det er helt okay at børn i perioder har brug for at sove hos mor og far og ...
... i andre periode ikke behøver det. Det er dog en udmærket idé fortsat at lade ham falde i søvn i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet hvor man sover. Hvis han så vågner, så kan I i første omgang forsøge at få ham til at sove videre i egen seng, og vil han ikke det, så må han ind til jer. I kan her også prøve at lægge ham tilbage til egen seng igen, når han sover godt og I oplever at pladsen bliver for trang og I er lidt irriterede over det .... så vågner han pludselig i sin egen seng i stedet for i jeres og det kan faktisk også have en positiv effekt nogle gange :)
Alle disse ting vil ofte være en fase man skal igennem, en periode som man kommer over. Og tiden arbejder her for jer. Men det er naturligvis vigtigt at bibeholde de gode vaner I allerede har for søvn og ikke få skabt nogle nye dumme vaner ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vanebetinget afbrudt søvn kan naturligvis skyldes sygdom, men det kan faktisk også skyldes afhængighed af sut. Jeres dreng kan faktisk også godt vågne, fordi han taber sin sut, når han sover og forventer at få den i munden. Hvis I er der til at komme den i munden på ham, så sover han videre, - hvis I ikke gør det, så bliver han frustreret.
Løsningen på dette problem er at lære ham at tage sin sut selv. Han skal selv kunne finde den i sengen og I skal gøre det til en vane altid (både dag, aften og nat) at give ham en evt. sut i hånden og så kan han selv komme den i munden :)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.