Svar: Putte- og soveproblemer
Kære Morten
Tillykke med den lille søn og tak for dit brev :)
Det lyder som om at I har fået jer en lille sulten dreng og samtidig en dreng, hvor det er nødvendigt at forsøge at finde en vis form for rytme i dagligdagen. Det er svært, når han ikke er ældre, men der er lidt forskelligt I kan arbejde på.
Du fortæller at din kæreste normalt ammer ham, når han vågner af en lur, det er helt fint, det må hun meget gerne gøre. Han vil dog sandsynligvis have behov for mælk igen inden han skal sove og det er så her I kan give ham en flaske som supplement. Han kan også blive ammet igen inden lur, men det lyder som om at I har det godt med at give flasken, det giver jer også overblik over hvor meget han reelt får at spise og det gør det lettere at vurdere om hans uro skyldes sult, behov for skiftning, hjælp til at overgive sig til søvnen eller andet ...
I skal regne med at hans mælkebehov er 1/6 af hans vægt i løbet af et døgn. Det vil sige at hvis han vejer 4600gram nu, så har han brug for at få mellem 750-800ml mælk i døgnet. Noget får han så fra brystet og noget fra flasken. I takt med at han vokser stiger behov for mælk.
At skal ikke ammes 10-14 gange i døgnet, det kan hverken mor eller barn holde til. Det vil være helt fint at han får bryst 6-8 gange i døgnet og derudover så suppleres med flaske, når brystet ikke virker til at være nok.
I skal regne med at han kun kan være vågen i max 2 timer af gangen, så skal han skiftes, have mad, svøbes og puttes igen.
Det er også sådan at små børn ikke er i stand til at lukke lyde ude, som vi voksne er. Hvis du hører radio, så hører du et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste osv. Den evne har din søn ikke - han hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.
Det betyder at han meget let bliver overstimuleret hvis I har radioen kørende hele dagen. Det er derfor meget vigtigt at du er opmærksom på at lukke lyde ude i løbet af dagen, så han ikke får alt for mange stimuli. Det kan man gøre ved at slukke for radioen, fjernsynet osv. i løbet af dagen, men også ved at stille ham ud at sove i barnevognen eller putte ham i soveværelset i liften, når I andre er i stuen.
Når han skal sove, vil det også være en god idé at skærme hans syn, således at du f.eks. hænger en stofble op over barnevognen, sørger for nedrullede gardiner osv. og generelt ikke giver ham alt for mange ting at kigge på af gangen.
Han har bedst af at kigge på dit ansigt, at du sidder med ham, pludrer med ham og lader ham studere dit ansigt, din mimik og de lyde du laver. Og du skal her være meget opmærksom på hvis han kigger væk, når du sidder med ham. I kan fint sidde ...
... og pludre sammen i et stykke tid, pludselig så gaber han og han har brug for en pause, her ser du væk og lader ham få ro et øjeblik. Hvis du ikke giver ham pausen, så kigger han måske væk (nogle gange vil han kigge væk først, uden at gabe) og her er det vigtigt at du ikke prøver at fange hans øjne igen. Når han kigger væk, så har han brug for pausen og han skal nok selv finde dine øjne, når han er parat til at snakke igen.
Du skal også være opmærksom på at små børn har forskellig måde at vise deres behov på, de har har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre og de små signaler lærer man stille og roligt hen af vejen. Det kalder man for deres bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. Igen ikke ensbetydende med at han skal sove lige nu ...
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Mit råd til jer er altså at I forsøger at finde ud af, hvad signaler det er jeres dreng sender og ikke putter ham hverken for tidligt eller for sent. Han skal være træt og parat til at sove, når han puttes og han må samtidig ikke være overtræt.
Jeg vil også anbefale jer at I begynder at tilbyde ham en sut. Han skal ammes, når han vågner af en lur, så skal I pludre lidt med ham osv. så skal han skiftes, svøbes, have en flaske og en sut og så skal han puttes.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder