Svar: Problemer med aftenputning - 9 mdr.
Kære Frederikkes frustrerede forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter og dagens forløb. Der er for mig at se flere ting som spiller ind på jeres datters problemer med at overgive sig til søvnen om aftenen og jeg vil gerne dele mine tanker med jer - så må I selv vælge til og fra, hvad I kan bruge :)
For det første er Frederikke i separationsfasen. Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, rejse sig ved tingene og bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd - vil de naturligt have svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen.
På den ene side øver hun sig i at bevæge sig væk, adskille sig fra jer, - og på den anden side øger det hendes behov for ekstra fysisk kontakt. Det er rigtig svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra - og det er rigtig svært motorisk at bevæge sig væk fra forældrene om dagen, for hun har stadig brug for stor fysisk kontakt og viden om at I er der for hende.
Det betyder at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at hun rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når hun er vågen og når hun sover. Hun får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.
Det har hos jer også noget at sige, hvordan jeres datter sover i løbet af dagen og det er sådan at alt den søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil 'æde' af nattesøvnen. Det kan den gøre ved at barnet ikke er til at drive i seng om aftenen, det kan også være ved at barnet vågner meget tidligt om morgenen og nogle børn reagerer også ved at have en vågenperiode midt om natten.
Jeg kan se at I allerede har gjort jer overvejelser i forhold til dette og at I har tænkt på hvorvidt hun skal vækkes fra sine lure om dagen eller puttes senere om aftenen.
Der er ingen tvivl om at jeres datter trives storartet som tingene er nu, bortset fra at hun ikke kan sove allerede kl. 20, når hun har sovet til kl. 17 ...
... ... så hvis I puttede hende kl. 21 eller senere, så ville det passe hende fint. Det I skal gøre op med jer selv er, hvorvidt det passer jer.
Hvis det er vigtigt for jer at få jeres datter puttet til ro omkring kl. 20, så vil det være nødvendigt at I vækker hende fra lurene om dagen.
I første omgang kan man vække hende fra formiddagsluren for at kunne putte hende tidligere end hun puttes lige nu og dermed sikre at hun ikke sover for langt ud på eftermiddagen. Men det kan også være nødvendigt at vække hende fra middagslur. Samlet set sover hun nemlig en del i løbet af dagen og det kunne være hensigtsmæssigt at korte dagslurene lidt ned og så forlænge nattesøvnen lidt i stedet.
En plan for dagen kunne så se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, sødmælk eller mme af kop. Vil hun ikke spise grød i stedet for yoghurt?
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i stykker evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Flasken springes evt. over eller holdes på max 100ml for at give plads til større frokost. Puttes til formiddagslur, sover max 1 time
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg og lignende, suppleres evt. yderligere med grøntsagsmos for at blive mæt nok, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med en flaske kl. 13.30. Hvis hun kun har sovet en lille time om formiddagen, så er hun sandsynligvis parat til at sove her igen. Sover 1½ til max 2 timer.
Eftermiddag 16: En lille portion neutral yoghurt eller tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Før aftensmad kl 17-17.30: En tallerken med lidt forskelligt grønt på, kogte ærter, majs, gulerod, avokado - har hun spist lidt af det inden, så behøver I ikke have så stor fokus på hendes indtag til aftensmaden, vand af kop.
Aften 18.30-19: Familiemad, retter med pasta, ris og gerne sovs. Det kan være lasagne, boller i karry, pasta med kødsovs, farsbrød, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, fiskefilet eller lignende, der skal være mad i stykker og mos - det kan være kartofler der moses med lidt sovs og frikadellen der gives i stykker. Vand, sødmælk eller mme af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmemåltid - tilbydes evt. en flaske som hun spiser mere eller mindre i søvne og sover herefter til næste morgen tidlig uden mælk.
Det er vigtigt at hun ikke kommer under 400ml mme dagligt for at nå op på jernbehovet. Kan hun dette uden at få natflaske er det fint!
Så mit råd til jer er altså at I gør op med jer selv om I vil afkorte hendes dagslure for at få skabt en tidligere rytme, der betyder at hun kan tidligere til ro om aftenen. Hvis I vil det, så er I nødt til at vække hende om dagen. Ellers må hun lægges til at sove 1 time eller måske endnu senere end hun bliver lige nu :)
Håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.