Svar: Energisk lille dreng
Kære Henriette
Bør er forskellige, ligesom vi voksne er det og nogle børn er naturligt mere aktive og undersøgende end andre. Nogle børn sidder længe og studerer deltaljen, bliver fascineret af små ting og kan sidde med det samme legetøj længe, åbne låget - lukke låget, putte i - tage ud, skubbe i, trække ud osv. osv. Og andre børn sidder ikke stille, men mærker og oplever ved at være fysisk aktive og bruge sig selv på en anden måde.
Howard Gardner, der er amerikansk psykolog har beskrevet en ny måde at se intelligens på og har lavet en teori om en ny måde at lære på.
Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Her tænker jeg at din dreng måske hører til, han lærer ved at bruge sig selv og sin krop.
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig netop for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Forskellen på børn ses ofte, når man mødes i mødregrupper, i musikalk legestue og andre steder, hvor man er sammen med alderssvarende børn. Det bliver pludselig let at se, hvor forskelligt ...
... børn lærer og det er godt at være opmærksom på.
Så næste gang nogen i familien eller andre kommenterer på din dreng aktivitetsniveau, så siger du bare til dem "det er fordi min dreng er kropsligt intelligent!" og så får du sikkert lukket den :)
Når det er godt, så er det også en god idé at hjælpe ham lidt med at holde fokus og koncentration ved ikke at lade ham have alt for mange forstyrrende ting omkring sig. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at have legetøjet i store kasser og så kun tage en kasse frem af gangen. Når alt i den kasse er studeret, så puttes det hele tilbage i kassen igen og kassen sættes væk før en ny tages frem.
Hvis alt legetøj altid ligger fremme, så kan de fleste børn slet ikke overskue det og vil ikke lege med det. Derimod leger børn ofte bedst, hvis det hele er ryddet op og sat på plads og man så kan lege med en ting af gangen. At få tingene sorteret og sat lidt væk en gang imellem fremmer faktisk børns leg og det hjælper dem til fordybelse. Når noget har været pakket væk og pludselig kommer frem igen, så er nyhedens glæde lidt større.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at forstå et nej, så er det helt rigtigt det I gør, når I siger nej, flytter ham og således lader en handling følge med. At han nogle gange går tilbage og gør det igen og igen, handler ikke om uartighed, men om at hans udforskningstrang er meget stor. At han nogle gange vender sig, kigger på dig, smiler og så gør det alligevel, er tegn på at han faktisk begynder at forstå dit nej, han ved godt at det kommer, han ved godt at han nu får en reaktion fra dig, men hans udforskningstrang er alligevel for står og får overtaget. Stille og roligt bliver han dog i stand til at lytte til det lille nej, der lyder inde i ham og lade tingene være.
Hvis han bliver ved og ved igen og igen, og du synes hele dagen tilsidst ender med nej og nej, så er det en god idé at aflede ham, - i stedet for at sige nej, eller flytte ham væk så find på noget andet. Fang ham, kild ham "Nå din lille bøllespirer skal du være fræk" og få ham afledt samtidig med at du giver ham opmærksomhed på en anden måde.
Med hensyn til at lege sammen med andre børn, så vil de fleste børn først begynde at gøre dette omkring 2 års alderen.
Håber ovenstående giver lidt ro og lidt ballast med på vejen - fortsat held og lykke med ham.
Rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.