Brev:
Frustreret og afvisende
Hej Helen
Jeg er mor til 2 dejlige børn... en på knap 5 år og en på 15½ mdr.
Spørgsmålene handler i dette brev om min lille datter. Hun er født til tiden og har fulgt "bogen" i forhold til søvn, spisning, kravle, gå osv...selvfølgelig med perioder hvor det går bedre end andre gange men generelt ingen ting at komme efter der.
En kort beskrivelse af hende:
Hun har altid haft tendens til at råbe meget (ørene er tjekket og alt ok). Helt fra lille har hun nydt at råbe høje lyde og skrig... nærmest kampbrøl, glade hvin og skrig og det har hun gjort fra helt lille baby. Altid har der været lyd på hende. Det har til tider været anstrengende da hun er meget skinger og de konstante lyde kan være stressende og lidt pinlige når man er ude. Ikke at hun er sur eller utilfreds, men man føler at hun er meget opmærksomhedssøgende.
Sådan er hun stadig... hvordan skal jeg vænne hende fra det? Vi prøver at sige shhhh og spørger om hun kan sige ko og andre ord for at aflede skrigene... men det virker ikke rigtig... hvorfor tror du hun gør det? Vi er meget omk vores børn og bruger meget tid og giver meget positivt opmærksomhed på dem begge... synes de får alt det de skal have.
Det næste er at hun har et frygtelig temperement (eller skal jeg sige... en viljestyrke og stædighed... og hun bliver så forfærdelig sur over et nej eller når vi gør noget hun ikke må være med til, eller vi gør noget hun ikke synes er ok).
Hun kaster sig tilbage (eks hvis vi sætter hende ned og det ikke lige passer hende) og råber og skriger og kan finde på at slå sig selv lidt i hovedet. Jeg kan se hun er helt ude at fippen og jeg hader at se hende så frustreret.
Ligeledes kan hun afvise fuldstændig ved at gå væk fra os eller dagplejemoderen (som fortæller det bekymrer hende)...
Jeg tænker at det jo da er ok at blive skuffet og sur over nej og når ting ikke går som de skal, men at hun bliver så afvisende og frustreret, har jeg det svært med og når så også dagplejemoderen synes det er voldssomt tænker jeg bare... er der noget galt med hende?
Vores datter er meget dygtig og vil mange ting selv. Hun viser tydelig hvad hun vil have at lege med og kan forstå og gøre ...
... mange ting. Ser hvad de større børn laver og prøver at imiterer dem... hun viser os ting og er nem at begejstre og har nemt til grin og lægger tit selv op til skæg og ballade.
Et lille livsstykke og mit et og alt sammen med min søn... jeg vil gøre alt for dem og tænker meget over tingene. Derfor gør det bare så ondt, når man bliver i tvivl om alt er ok og kan tænke at bare nu ikke dagplejeren synes hun er anderledes eller kræver mere end hun orker. (det har dagplejemor nemlig givet udtryk for mange gange inddirekte, at min datter jo skriger højt og at det er slemt når tonen er så høj og at hun får mange af de frustrationsanfald, men heldigvis er hun også meget åben og vores datter er glad for hende selvom hun kan afvise hende når hun er så frustreret. Men det kan hun jo også gøre ved os...vi har bare bedre tid til at aflede).
Der er også fuld fart over feltet, men ikke sådan at jeg tænker det er unormalt... der skal bare ske noget. Hun kan pylre og hænge i bukseben og blive sur når vi ikke gider lege længere... men sådan er det vel også for andre?
Jeg har læst en masse om det du skriver med at børn i hendes alder har mange frustrationsanfald og at der sker en masse i kroppen når de får dem.
Jeg tænker så bare at det jo ikke kan være godt for nogen børn at græde og blive så frustreret... kan det sætte spor i dem?
På den ene side vil jeg jo anerkende hendes følelser og vise det er ok at blive sur, men når hun bare bliver ved og ved og nogen gange lige stopper i et halv minut og kommer i tanke om hun er sur, skal jeg så sige stop til hende? Hun bliver jo sur over de mindste ting og rigtig fornærmet...
Jeg synes det er svært... hvad tænker du om alt det her? Kan du se hende for dig? Vi er villige til alt og håber bare at du før har læst det og ikke tænker der er noget at bekymre sig for. Hvordan skal grænserne sættes og hvad gør vi bedst?
Det skal siges at den store er fuldstændig modsætning og han har svært ved at hun er sådan... vi fortæller ham at sådan kan små børn være og at vi lige skal lære hende nogle ting. Han er god ved hende og vi synes selv vi har skabt et godt hjem for dem.
Glæder mig til at høre fra dig.
Mutti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor