Svar: Utilfreds baby på 3 mdr.
Kære Pia
Jeg har været lidt inde på det tidligere, det der med at børn ændrer rytme i 3-4 måneders alderen og jeg tænker at det er den udfordring I står midt i.
Der er ingen tvivl om at jeres dreng lige nu gennemgår en stor udvikling, hvor han naturligt kan virke mere krævende end I tidligere har oplevet. Han er utrolig opmærksom på verden, hvad der sker omkring ham og suger til sig alt hvad han kan. Han begynder at kunne holde sit hoved, kigge sig omkring, følger ting bevidst, skelner mere og mere imellem hvorvidt han er hjemme eller ude, i favn hos jer eller fremmede osv.
Hans lyst til at opleve og mærke verden gør, at han naturligt har svært ved at sige fra og overgive sig til søvnen, når han skal sove. Samtidig drømmer han mere, alle oplevelser skal bearbejdes i drømme og derfor sover han også mere uroligt, når han sover.
Ofte har børn i denne alder også så travlt med at opleve, at de har svært ved at koncentrere sig om at spise, eller sagt på en anden måde, så lader de sig meget let forstyrrer og man kan derfor godt komme ind i en rytme, hvor barnet slatspiser, slatsover, slatspiser lidt hele tiden og derfor kan det være fornuftigt nok, at man netop i 3-4 måneders alderen forsøger at have en nogenlunde fast rytme for dagen, faste tider at sove på, spise på, lege på osv.
I skal gå ud fra at han har brug for at sove 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. I skal også gå ud fra at han har brug for mælk imellem sine lure, ligesom I også allerede gør nu og man kan godt overveje om I, når han bliver 4 måneder hører til dem, hvor der skal begyndes med lidt skemad. Det kan nemlig være med til at give lidt mere fast rytme og struktur på dagen, så på den måde arbejder tiden også for jer :o)
Plan for dagen følger længere nede...
Hvis I får 90-120ml i ham 7-8 gange dagligt, så får han sandsynligvis fint med mad og det er helt okay at I giver ham flasken ved siden af ham, i barnevognen, i sengen eller hvad der nu passer bedst - det skal I ikke spekulere så meget over, I skal gøre det der virker.
Nogle børn har rigtig svært ved at fornemme hvornår de er trætte, hvornår de skal sove og være vågne, og her må man nogle gange svøbe dem, skærme dem meget for at hjælpe dem med at få roen over sig og falde i søvn. Andre børn har rigtig svært ved at fornemme hvornår de er sultne og hvornår de ikke er og her må man nogle gange nøde barnet lidt og når de så har afvist, får et pause og man så prøver igen - ja så sluger de pludselig 150ml og var faktisk sultne, men kunne bare ikke fornemme det selv lige der ...
... ...
Nogle gange hjælper det at gå afsides med barnet, gå i soveværelset for nedrullede gardiner, andre gange hjælper det at lade barnet få flasken i barnevognen eller på en dyne ved siden af forældrene i stedet for at ligge i favn ... Man må forsøge sig lidt frem og se hvad der fungerer bedst - præcis som I også er begyndt på.
Der sker rigtig stor udvikling i hans nervesystem, han begynder at kunne bruge sine hænder mere bevidst, tager ud efter ting, putter i munden, reagerer med smil, latter, kluk-leer højt når du kilder ham, kigger efter dine hænder, lytter til din stemme, indgår i dialog, begynder at holde hovedet selv, drejer det efter lyd, åbner munden når du kommer med skeen med d-dråber osv. - præcis som du også beskriver og har lagt mærke til :)
Når børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så taler man om tigerspring og netop i disse perioder, er de ofte mere pylrede, tryghedssøgende, og kan generelt virke svære at gøre tilpas.
Man kan altså godt føle som forældre at man gør en masse og at ingen ting rigtig virker. Det er helt okay og helt naturligt i denne alder og behøver bestemt ikke handle om at der er noget galt og at jeres dreng skal ses af en børnelæge ...
En rytme I kan arbejde hen imod ser således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Formiddag: Flaske
Sover formiddagslur
Frokost: Flaske

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover sin 3. lur
Aften: Flaske
Puttes til natten
Sen aften: Flaske
Midt nat: Evt. flaske
Det er vigtigt at I lige nu forsøger at anerkende hans lyst til at mærke verden, hans behov for stimuli. Han er ikke længere et spædbarn men er en lille baby og skal behandles som sådan. Det er derfor super vigtigt at I hjælper ham med at blive bevæget og bruge sig selv motorisk, så han oplever en fysisk træthed og at I hjælper ham med at kigge på verden, pludrer med ham, synger for ham osv. så han mentalt får en masse indput og bliver mentalt træt.
Når han så skal sove, så skal I hjælpe ham med at koble fra og lukke af for omverdenen og lulle ham til ro. Da du ikke kan gå rundt med ham i favnen på grund af ryggen, så læg dig med ham i din seng i stedet eller put ham i barnevognen og tril ham en tur. Det gør som sagt ikke noget at han her puttes, får flasken i barnevognen og derefter lulles til ro.
Jeg håber du kan bruge mine tanker og min forklaring om hvad der sker lidt videre, - det er ikke dig der er noget galt med, det er ikke fordi du gør noget forkert. I er bare lige nu i en fase, hvor jeres dreng udvikler sig rigtig meget og derfor er svær helt at tolke :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.