Annonce

Annonce

Svar: Søvn og temperament - 5 mdr.


2. november 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Louise

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din lille 'troldepige' og alle dine tanker :)

Der er flere ting der falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge og hvad du ikke kan.

Min første tanke, når jeg ser din dagsplan er at det umiddelbart ser ud som om at din datter ikke får ret mange flasker mælk i døgnet? Hvis hun hører til de børn der hurtigt drikker 180-200ml af gangen eller mere, så er det helt fint kun at give hende 4-5 flasker i døgnet ved siden af mad og vand af kop - men hvis hun drikker mindre, så bør hun måske få lidt mere mælk ...

Mit forslag til en dagsplan med 2 måltider skemad, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Flaske

Puttes til formiddagslur kl. ca 10 som nu

Frokost 12: Grød med frugtmos, der varieres mellem de forskellige typer, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30. Tidspunktet varierer som du skriver efter hvor lang en formiddagslur hun har taget.

Eftermiddag 16-17: Flaske

Sover sin 3. lur, som ofte er en powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Igen varieres lidt mellem de forskellige milde grøntsager.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20. Igen varierer tidspunktet lidt efter hvor sen og hvor lang en powernap hun har taget eller om hun nogle dage helt har sprunget den over

Sen aften 23-01: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk

Som du kan se af min plan, så ligger flaskerne inden lur og de ligger også efter et evt indtag af skemad. Hun starter altså med at sove, få skemad, få flaske og sove igen.

At de ligger inden luren synes jeg ikke er problematisk, det er naturligt at falde i søvn på denne måde. Men det er naturligvis en god idé at du lige sikrer dig at hun ikke sover med flasken i munden, men lige registrerer hvor hun puttes og lære at sove uden denne afhængighed. Altså putter hende lige der, hvor hun er lige ved at falde i søvn men ikke sover helt, som du også er opmærksom på.

De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen begynde at springe powernappen om eftermiddagen over og det lyder derfor sandsynligt at jeres datter nogle dage gør dette og andre dage stadig har behov. Det er altid lidt svært i den periode, hvor barnet begynder at sove en lur mindre end tidligere ...

Jeg tænker også at hendes søvnbehov ser fint og alderssvarende ud og at det lyder som om at hun har en god evne til at regulere sin søvn selv. Nogle gange skal du naturligvis forsøge at få hende til at sove videre, fordi du fornemmer at hun har brug for et ekstra stræk. Andre gange er det helt fint og okay at hun kun sover 45 minutter, vågner og vil op og igang og så må du tage hende op og satse på en lidt længere middagslur ...

Der er heller ingen tvivl om at jeres datter lige nu gennemgår en stor udvikling og at det også spiller ind på den uro du fornemmer. Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger blandt andet en fase omkring de ...


Annonce

... 19 uger - det man kalder for 19 ugers spring eller tigerspring:o)

Fasen her er kendetegnet ved at din datter bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.

Hun begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Hun skriger nogle gange højt, faktisk så højt at hun kan forskrække sig selv og stille og roligt begynder hun også at øve de dybere svælglyde og brummer mere.

Motorisk begynder hun også at bruge sig selv mere og mere bevidst, hun vender fra mave til ryg og begynder at vende sig fra ryg til mave, hun forsøger måske at krybe lidt hen over gulvet - det du oplever som kravlen og det er ofte til stor frustation, fordi hun kommer baglæns. Hun forsøger at bevæge sig hen mod noget legetøj og i stedet for at komme tættere på sit mål, så kommer hun den forkerte vej - det er frustrerende :)

Det er således helt naturligt at du lige nu oplever at der sker rigtig meget med hende, at hun er svær at aktivere, at hun har mere temperament osv. det er en fase og tegn på at hun udvikler sig i sund og god retning.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du hjælper hende bedst ved at anerkende dette og pludre med hende, når hun f.eks. skriger højt, så kan du sige "sikke du kan skrige, kan du også prøve at sige 'bbrrr' ..." for på den måde at motivere hende til at prøve en anden lyd i stedet for og samtidig vise hende at du hører det, I kan kommunikere med sproget, I taler sammen.

Du hjælper hende ved at støtte hende motorisk, hjælpe hende med at trille, tumle med hende, få hende til at bevæge sig. Støt hendes fodsåler skiftevis venstre og højre, så hun får skubbet sig fremad på gulvet og finder ud af teknikken.

Syng for hende, dans med hende, lad hende sidde op i barnevognen og kigge på verden, lad hende blive fyldt rigtig godt op med stimuli både fysisk og mentalt.

Når hun skal sove, så er det fint at putte hende i barnevognen om dagen og nogle gange må du som sagt gerne starte med at køre og så først putte hende, når hun viser sig parat. Andre gange puttes hun direkte i vognen og hvis hun har behov for at blive trillet lidt, så gør du det. Prøv dog at holde pauser hele tiden, trille, holde pause, vente på hendes reaktion, hvis hun græder, så triller du lidt igen, holder pause osv. så hun stille og roligt lærer at overgive sig til søvnen uden at vognen skal trille.

I forhold til temperament, så er dette jo arveligt siger man, og der er naturligt forskel på børns temperament. Det kan godt være at jeres datter er en pige med mere temperament end gennemsnittet, men det skal der også være plads til og så har hun det jo nok ikke fra fremmede ...? :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce