Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn efter kravlestart, samt overgang til selv at spise ...


2. november 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Eva

Det er helt almindeligt at der i 8-10 måneders alderen opstår problemer med søvnen - også selvom man havde på fornemmelsen at nu gik det fremad, så er det næsten mere reglen end undtagelsen at der er problemer her :)

Det handler om, som du også er inde på, at barnet netop i denne alder ofte begynder at kravle og har en stor motorisk uro om natten. Jeres datter får sig lagt i kravlestilling, ligger og vugger, banker måske endda hovedet ind i sengegavlen osv. og samtidig betyder det at hun motorisk øver sig i at bevæge sig ud i verden på egen hånd, at hun også oplever mere end tidligere. Verden bliver større og mere utryg og hun drømmer derfor også mere. Der er således både en stor fysisk uro samtidig med en stor mental uro.

Børn vi derfor ofte i 9 måneders alderen virke mere søgende, pyldrede, vil have behov for at man sidder lidt hos dem, hjælper dem med at finde ro osv. og samtidig vil de også en gang imellem have behov for at man går fra dem kortvarigt, når de skal sove, fordi det at man bliver der kan opfattes som sjov og underholdning ... Det er altså en balance imellem at give barnet tryghed og nærhed, men stadig holde fast i at barnet skal lære at sove i sin seng og føle sig tryg ved dette.

Det vil normalt være sådan at børn i 9 måneders alderen fortsat har behov for 3 flasker dagligt. De 3 flasker ligger ofte aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur. I 10 måneders alderen skrues ofte ned til 2 flasker dagligt (= 400ml) og her vil det ofte være sådan at man giver flaske aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Det er således normalt at flaskerne om dagen fjernes først ...

En plan for dagen til en pige på 9-10 måneder kan se således ud:

Tidlig morgen: Evt. flaske

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Formiddagslur, sover måske kun 45 minutter, max 1 time

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager som ærter, gulerod, majs, rester fra aftensmaden som stykker af frikadelle, kogte pastaskruer eller lignende, det kan også være lidt rejer, hårdkogt æg eller hvad I nu har. Suppleres evt. yderligere med lidt grøntsagsmos for at ...


Annonce

... blive mæt nok.

Evt. flaske og puttes til middaglur - denne flaske forsvinder normalt i 10 måneders alderen.

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan, rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade) eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - maden skal smage af noget og tager udgangspunkt i det I spiser. Hun kan spise alt det I andre spiser og retter med hakket kød er ofte rigtigt gode også retter med forskellige former for fisk vil være godt - sovs, ris, pasta og grøntsager er vigtigt. Giv hende både mad i stykker og moset mad, f.eks. kartofler moset med sovs og frikadellen i stykker.

Suppleres evt. med en godnatgrød

Flaske og puttes til natten 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften: Evt. Flaske

Som du kan se af denne plan indgår der ca 3 flasker i døgnet. Jeg er ikke helt klar over hvordan I giver flaske på nuværende tidspunkt, men flasken inden sengetid er relevant. Derudover f.eks. flasken inden middagslur og så må du forsøge at finde ud af hvornår flasken om aften/nat/morgen skal ligge. Hvis hun kan tilbydes en flaske kl. 24 og sove til næste morgen tidlig stå op og starte dagen med grød, så er det jo fint. Men det kan også være at det ikke fungerer og at I skal lade hende selv vågne og få flasken midt nat og derefter sove til næste morgen tidlig. Her er I nødt til at forsøge jer frem :)

Maden hun tilbydes skal være så hun kan spise det med fingrene, øve sit pincetgreb osv. men også så hun kan lære at spise med en gaffel og det må du gerne hjælpe hende med. Derudover skal du supplere med en ske, de fleste børn kan først spise med ske, når de er omkring 16 måneder gamle.

Når hun får noget som er mere smattet, så motiver hende verbalt til at spise det "Ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt, ind i munden" så hun bliver opmærksom på at det er sådan det skal være.

Hvor meget de forventer i vuggestuen må du tale med dem om, som sagt forventer de ikke at børn selv spiser alt, og ikke at de kan spise med en ske, men de vil nok forvente at hun kan bruge sit pincetgreb og spise mad i stykker ... Så øvelse gør mester :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce