Svar: Vågner mange gange om natten - 7 mdr.
Kære Sille
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at Xander har et reelt behov for væske om natten, du fortæller at han vågner, græder og når du tilbyder ham vand, så drikker han forholdsvis meget og falder derefter til ro igen. Samtidig fortæller du også at han er en fysisk stor dreng, som vejer ca 10 kg - det betyder at hans væskebehov nok ligger mellem 1300-1500ml i døgnet ... Det er rigtig meget og altså som sagt nok et reelt behov der gør, at han vågner om natten og er tørstig.
Planen for dagen er rigtig fin og helt relevant for hans alder. Det lyder passende med både antal amninger og antal skemad og alligevel er det sandsynligvis nok ikke helt nok han derudover får indtaget af en kop.
Jeg tænker at han naturligvis skal have sit vand om natten, men samtidig tænker jeg også at det er vigtigt at han ikke pludselig kommer ind i en vane, hvor han skal drikke rigtig meget midt om natten. Prøv derfor om du kan nøjes med at give ham en flaske vand (eller kop) en gang i løbet af natten og så have in mente, at den stille og roligt skal trappes ud i takt med at han forhåbentlig bliver bedre til at drikke nok af kop i løbet af dagen.
Vær også opmærksom på at det er vigtigt at han ikke falder i søvn med dit bryst i munden, når du putter ham, men at han stille og roligt lærer at overgive sig til søvnen uden denne afhængighed. Det lyder umiddelbart som om at du er bevidst om dette, men jeg vil alligevel lige nævne det, fordi det sker at børn vågner om natten og virker søgende mod brystet, fordi det er sådan de forbinder det at sove. Altså hvis din dreng falder i søvn med brystet i munden, så vil han naturligt søge brystet igen og igen hele natten igennem, når han vågner op, hvilket han naturligt gør, hver gang han skifter søvnfase.
Så brystet / amning er stadig en del ...
... af putteritualet, for han har brug for væsken / mælken, men det er vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden og er afhængig af brystet for at kunne sove. Derfor er det vigtigt at du putter ham fra din favn og ned i egen seng inden han sover helt.
Du skriver at han tidligere sov fint med sut og bamse - du skal her være opmærksom på om sutten nu er blevet et problem ligesom brystet kan være det. Hvis han er afhængig af sutten i munden for at sove, så kan du risikere at han vågner hver gang han naturligt taber den om natten og at han ikke sover videre før du kommer den i munden på ham igen ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så lyder det også som om at din dreng lige nu er i en fase, hvor han udvikler sig rigtig meget og naturligt derfor har en stor motorisk og mental uro. Du fortæller at han så småt er begyndt at lægge sig i kravlestilling, hvilket jo er super godt. Men det betyder at han om natten ganske givet får sig lagt i nogle stillinger, han endnu ikke selv mestrer at komme væk fra og så vågner han og græder frustreret - ikke fordi han har brug for mælk eller væske, men fordi han har brug for hjælp til stillingsskift og blive puttet godt igen.
Så mit råd til dig lige nu er at bibeholde den fine plan for dagen, sørge for at give ham væske nok dagen igennem og lige nu også give ham en flaske vand midt nat. Denne flaske trappes så ud stille og roligt, så han får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære - og samtidig øges så indtaget af væske om dagen. Når han derudover vågner, så er det vigtigt at du medtænker behov for stillingsskift og hjælper ham videre i søvnen her uden bryst og/eller sut. Og så skal du generelt være opmærksom på at han ikke falder i søvn med brystet eller sutten i munden, men er i stand til at sove uden denne afhængighed.
Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!