Brev:
Tisseri
Hej Helen
Så har jeg lige brug for lidt sparring vedr. Signes "af med bleen"-projekt. Hun ville ikke have ble på mere i efterårsferien. Vi havde jo prøvet i sommerferien uden den store succes, så dengang fik hun ble på igen. Vi har ikke oplevet mange tørre bleer i den mellemliggende periode, for hun har den holdning, at man gerne må tisse i bleen.
Da hun nu hævdede, at hun godt kunne holde sig, så prøvede vi igen. Det gik rigtig fint. I løbet af 4 dage var der kun et par dråber i et par trusser. Vi var ovenikøbet på gåtur og skulle lege på en legeplads i skoven, og vi havde glemt at tisse af inden vi gik. Da hun blev trængende ordnede vi det bag et træ. Hun syntes det var vældig sjovt og jeg tror det gav hende en sikkerhed, at man altså kan komme af med det alle vegne, når man er en lille pige :-)
Så blev det hverdag igen og første dag i børnehaven gik uden uheld (det var faktisk det samme efter sommerferien). Dag 2 var med et par dråber i trusserne og dag 3 var der udflugt til zoo. Jeg var meget spændt og pakkede lidt skiftetøj i en taske. Men helt fantastisk, så var der ingen uheld overhovedet. Faktisk havde hun slet ikke tisset fra kl. 9.30 til 13.30, hvor de var tilbage, men så de efterfølgende dage er det gået slag i slag med at tisse i bukserne. 4 sæt tøj er tisset godt og grundigt igennem. Personalet siger, at de tager hende på toilettet rigtig tit, men at hun har tisset inden de kommer, selvom der kun går en time ...
... imellem.
Det er selvfølgelig forståeligt med de tilfælde, hvor hun er på legepladsen iklædt regntøj mv. og så ikke når ind før det er gået galt. Sådan nogle tilfælde har der også været, men når de leger indendøre, så fatter jeg ingenting. De mente, at hun måske havde blærebetændelse, hvilket vi så an henover weekenden, men vi havde ingen problemer hjemme. Et par gange ville jeg have hende på toilettet og det nægtede hun, og der kom heller ingenting i bukserne selvom vi lod være.
Igår prøvede jeg at tale med hende om det, og hun gav udtryk for, at de ikke ville lege med hende, når hun kom tilbage og at der var nogen, som tog legetøjet. Jeg sagde til hende, at det jo var meget hurtigere at tisse godt af på toilettet, for så skulle man jo ikke bruge tid på at skifte tøj, og så har jeg her til morgen bedt personalet støtte hende i at komme tilbage i legen og få legetøjet igen, når hun har tisset.
Jeg har jo ikke lyst til at give hende ble på igen, når hun er rigtig god til det i weekenden. De dage, hvor hun har tisset i tøjet rigtig meget i børnehaven, så kommer der også uheld herhjemme. Hun fryser ikke, heller ikke i børnehaven.
De første dage ville hun heller ikke have ble på om natten, men hun tissede flere gange i løbet af natten, så der havde vi en snak om, at tissekonen ikke kunne finde ud af, hvad der er nat og dag endnu, så vi tog bleen på igen. Det har hun accepteret.
Hvad mener du om det hele?
Med venlig hilsen
Signes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.