Svar: Hvordan undgår jeg endnu en abort?
Kære Rikke
Der kan være rigtig mange årsager til at man aborterer og når man aborterer meget tidlidt i forløbet, som du har gjort, så skyldes ofte at der ikke var tale om et rigtigt foster og der var, som du skriver, en grund til at det gik til grunde ... Det kan være en kromosomdefekt eller en anden fejl i embryonet.
Der er derfor umiddelbart ikke grund til at tro, at det er på grund af dit arbejde, eller det at du har båret eller løftet din søn op til 4. sal at du har aborteret.
Situationen er naturligvis en anden, hvis man er længere henne i graviditeten, oplever at få pletblødning, smerter, får plukveer, livmoderhalsen konstateres for blød, forkortet eller andet - så er der en risiko for at man kan abortere eller risikere at føde for tidligt og de signaler skal man naturligvis lytte til.
Det vil være helt normalt at man her sygemeldes fra sit arbejde og alt efter situationen vil man ofte også kunne få at vide, at man skal ligge ned hele tiden, at man ikke må bære på sin ældre søn, at man ikke må have samleje med sin mand osv. I en sådan situation er der altså andre regler og der må man følge de retningslinier som læge og jordemoder giver en.
Min umiddelbare tanke er at du så vidt muligt må forsøge at passe på dig selv, når du nu får en ny positiv ...
... graviditetstest i hånden. Det er ikke en sygdom at være gravid og du må som udgangspunkt gøre som du plejer, men når du nu har aborteret før, så skal du selvfølgelig tænke dig om. Overvej derfor om du kan undgå at slæbe på alt for store kasser og løfte på din dreng - sæt dig ned med ham i øjenhøjde, når det kan lade sig gøre i stedet for at løfte ham op til dig.
Og så må du tale med din chef om hvordan situationen er - han/hun skal jo have det at vide før eller siden ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal du naturligvis også spise sundt og sørge for at indtage de vitaminer, mineraler osv. som anbefales. Du skal allerede nu begynde at spise folinsyre, fordi I forsøger aktivt at blive gravide igen og du skal sørge for at spise fisk flere gange om ugen.
Du skal holde dig fra røg og tobak og undgå alkohol, da man ved at dette kan øge risikoen for abort og så skal du også forsøge at undgå infektion - f.eks. mener man at blærebetændelse, kan være årsag til abort. Så sørg for at holde dig sund og rask, så giver du dit nye embryo de bedste forudsætninger for at sætte sig fast og blive til det lille barn du ønsker dig så meget :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :) - glæder mig til at høre fra dig, når du atter står med en positiv test og alt ser rigtig godt ud :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.