Svar: Fra tre til to lure?
Kære AH
Det er en meget fin plan for dagen. Tidspunkterne for mad, bryst og lur lyder helt alderssvarende og det gør ikke spor at din dreng stadig har behov for en powernap sidst på eftermiddagen. Det ændrer sig sandsynligt stille og roligt den næste måneds tid ...
Det hænger jo, som du også selv er inde på, sammen med at han lige nu kun sover 1 time til middag og tager den længste lur om formiddagen. For at kunne holde sig vågen til om aftenen, er han altså nødt til at have den ekstra powernap og det er helt fint :)
Antallet af amninger er også helt relevant for hans alder, jeg tænker dog at du måske skulle prøve at amme ham inden du lægger ham til middagslur - både for at se om det kunne gøre at han sov en lidt længere lur, men også fordi du så måske kunne springe amningen kl. 02 over. Det kunne være dejligt for jer alle, hvis han stille og roligt kunne begynde at tage største delen af sit behov uden for tidsrummet 24-05 ... jeg ville i hvert fald personligt synes det var dejligt at kunne få lidt sammenhængende timer der :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng. Amningen kl. 04.30-06 slåes sammen til en amning.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30 som nu
Frokost 11.30-12: Øllebrød hver anden dag og grøntsagsmos med kød eller fisk hver anden dag. Når han skal igang med rugbrødshapsere skal de suppleres med grøntsagsmos, så det er en god idé at begynde med grøntsagsmos til frokost også. Tilbydes derudover agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 som nu
Eftermiddag 15-16: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop - som du plejer
Powernappen springes evt. over, men han har stadig behov, hvis han kun sover en times middagslur ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres igen med lidt ...
... brødskorper eller andet i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, et drømmemåltid hvor du tanker ham rigtig godt op. Han skal sove i sin egen seng.
Netop ved at putte ham for sig selv, så han ikke ligger med næsen lige ved mælkebaren kan du få mælkebehovet om natten sat lidt ned. Hvis du skønner at han fortsat har behov for mælken om natten fordi det er vigtigt for hans mave osv. så giv ham brystet, men forsøge at gøre det kortvarigt, så amningen ikke fylder ham med mælk. Han får trygheden og roen men skal stille og roligt lære at sove uden at få mad i maven om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig fint at I lytter til ham og fornemmer at der sker en ændring og at det går den rigtige vej stille og roligt. Det er derfor rigtig godt at I ikke presser ham unødigt med tager trinene stille og roligt i en rækkefølge der passer jer alle.
Han får kalk nok og behøver ikke ekstra kalktilskud ved siden af amningerne du giver ham og der er ikke grund til at give ham mme på grund af kalkbehov ... Du kan roligt fortsætte amning til han er 12 måneder gammel eller så længe I begge har lyst til amning - han får også kalk, vitaminer, mineraler, protein osv. via den mad du jo stille og roligt giver ham mere og mere af.
Grød og mos bør laves på mælk, det kan være mme, så du sikrer ham lidt ekstra energi den vej ... sødmælk kan også bruges, men max ½ dl. bruger du mere, bør du faktisk bruge mme.
De dage, hvor du kan springe powernappen over skal du gøre det og de dage, hvor han behøver den, så er det fint at give ham den og så putte ham lidt senere til natten. Om dagen vil de fleste børn kunne være vågne ca 2½ time af gangen, nogle gange lidt mindre, andre gange lidt mere. Om aftenen vil barnet ofte have sit længste vågne træk og det er helt okay, at han her er vågen måske 3-3½ time før han så sover til natten og sover god og længe. Du kan ikke putte ham før han er parat, du kan trække ham lidt, men må også putte ham når han viser behov ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.