Svar: Nedtrapning af amning - 7 mdr.
Kære Mor til 1.
Tak for dit brev og velkommen til:)
Det er meget fint at springe formiddagsamningen over i 7 måneders alderen og på den måde stille og roligt få lært din dreng at sove og forbinde det at sove med noget andet end at få bryst. Da han også ammes om morgenen er det helt fint at det netop er formiddagsamningen der ryger først :)
De fleste børn på 7 måneder vil have behov for at blive ammet ca 4 gange i døgnet, ofte vil amningerne ligge tidlig morgen, eftermiddag aften og sen aften og når jeg ser din plan, så passer dette meget godt til det du beskriver.
Først imellem 8-9 måneder begynder man normalt at skære amningerne yderligere ned og ammer her således 3 gange dagligt. Her ligger amningerne ofte aften, sen aften og tidlig morgen. Det er altså amningerne om dagen der forsvinder først.
Og først i 10 måneders alderen kan man normalt skrue yderligere ned til 2 amninger i døgnet - ofte aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen.
Så i forhold til antal amninger, så ser det ud som om at din dreng får hvad han har behov for. Som jeg læser din plan, så går din dreng sent til ro, hvorfor han ammes inden sengtid kl. 22 - det er helt fint med denne rytme, men det betyder naturligt at du er nødt til at amme igen kl. 01-02 om natten, hvilket på sigt måske er lidt hårdt. Hvis du således gerne vil slippe for amningen på dette tidspunkt, så kan det være en rigtig god idé at I forsøger at droppe luren tidlig aften og putter din dreng tidligere, så han kan få en amning kl. 20 og igen kl. 23-24 for så derefter at sove igennem til næste morgen tidlig.
Et forslag til ...
... en dagsplan kunne så se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 9 uden amning og sover som nu ca 1-1½ time
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, brødskorper og lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. kl 13-13.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Amningen springes måske over her og erstattes med en portion flerkornsgrød med frugtmos, lidt frisk frugt i hånden, vand af kop. Da du har ammet inden middagslur, kan amningen her ofte springes over - modsat, hvis han ikke er ammet inden formiddagslur, så bør han ammes her.
Powernapper ikke mere, men er vågen til han skal puttes om aftenen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, han må gerne få ris med sove, lidt laks, kød osv. i sin grøntsagsmos. Kogte grøntsager, en kartoffelbåd og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Ved at amme aften og sen aften på denne måde kan du således stille og roligt forsøge at undvære amningen kl. 01-02. Hvis det fungerer godt for jer som det er nu, så kan du naturligvis også vælge at lade det være sådan :)
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvilke amninger du trapper ned hvornår og at planen giver lidt idé om, hvordan en dag kan se ud ...
Fortsat held og lykke og fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.