Svar: Sove om natten - 11 mdr.
Kære Britt
For det første er det ikke "dumt" at lade sit barn sove hos sig - det er omsorgsfuldt at give sit barn denne tryghed! :)
Får din dreng kun en flaske dagligt, altså flasken inden sengetid? Jeg tænker at du måske skulle give ham en flaske mere sen aften ...
For det første er han født fire uger før tid, så han er reelt kun 10 måneder gammel nu ... dertil kommer at han indtil 12 måneders alderen naturligt ofte vil have behov for to flasker dagligt - ialt ca 400ml som sikrer ham væske og også jern nok. Det kunne derfor være en mulighed at I giver ham en flaske kl. 19.30-20 og en flaske igen kl. 23, for at se om det kan give ham lidt ro.
Stille og roligt skal flaskerne naturligvis fjernes, men så kan I trappe flasken kl. 23 stille og roligt ned, så han får mindre og mindre af gangen og tilsidst helt kan undvære.
Når han i 12-14 måneders alderen begynder helt at skulle undvære flaske, så vil det være den sidste flaske inden putning der fjernes og den erstattes så i stedet af en kop mælk og en godnathistorie.
Jeg tænker også at han lige nu gennemgår en stor udvikling, hvor han drømmer mere og også ...
... har en motorisk større uro og derfor sværere ved at falde til ro og sove godt om natten. Alt det han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i søvne og samtidig er han stadig så lille at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Når I går fra ham, når I befinder jer i et andet rum end ham, så føler han sig forladt og bliver ked af det - han er stadig for lille til at kunne forholde sig til at I er i soveværelset og han er på sit eget værelse.
Der er således også lidt udvikling som spiller ind hos jer og det er helt naturligt og okay. Det er vigtigt at I beroliger og betrygger ham, så han føler sig helt rolig og afslappet og trygt lægger sig til at sove igen, selvom han vågner af en drøm.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilsidst vil jeg sige at når børn pludselig vågner med et skrig om natten og græder, og ofte holder op med at græde, når de kommer på højkant - så skal man overveje om barnet har ondt i ørerne ... Så hvis han har været eller er forkølet, så kan der også ligge en forklaring her og det kan være en god idé at få ørerne tjekket af en ørelæge.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder