Svar: Rod i rytmen - 3 mdr.
Kære Sanne
Jeg kan godt forstå at du bliver desperat, når du ikke føler at du får sovet - men løsningen er ikke at give din dreng vælling eller at starte op med grød for tidligt. Hvis hans system ikke er modent til at kunne nedbryde den form for føde, så vil han få rigtig ondt i maven og sove endnu mere uroligt og afbrudt ...
Det er langt bedre at supplere modermælken med modermælkserstatning, hvis du gerne vil give ham ekstra. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter, så modermælkserstatning vil normalt mætte mere end brystmælk. Derfor oplever man ofte også at børn der ammes, spiser hyppigere og har brug for lidt flere måltider i løbet af dagen end børn der får flaske.
Det er normalt at børn i 3-4 måneders alderen sover mere kortvarigt i løbet af dagen og man oplever at de ligesom powernapper mere. Børn i denne alder begynder at opleve mere af verden, følge meget mere med i hvad der sker omkring dem, de skelner mere og mere bevidst hvorvidt de er ude eller hjemme, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Derfor vil børn i denne alder ofte ikke sove særligt længe om dagen, det virker som om at de ligesom ikke vil give slip på oplevelserne, at de har brug for at få det hele med.
Det kan være en god idé at man i denne alder arbejder på at få barnet til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en lur over middag og en lur sen eftermiddag og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, må man så vurdere, hvor tidligt barnet skal i seng om aftenen. Det er ikke usædvanligt at børn i 3-4 ...
... måneders alderen sover deres 3 lur så sent, at de ikke går i seng før kl. f.eks. er 22 og mange forældre bliver bekymrede fordi de har en forventning om at børn sover kl. 20 om aftenen ... Men sådan er det altså ikke nødvendigvis i denne alder.
Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil ud og opleve andet end hjemmets fire vægge og din dreng har også brug for at opleve andet end mor :) Men du må forsøge at finde en rytme, som passer til jer begge og forsøge at lægge dine byture der, hvor han har fået mad, lægges i barnevognen, får lov til at kigge lidt på verden osv. og så sover imens du er af sted. Så du både får ham stimuleret og giver ham lov til at møde verden, men også forsøger at skærme ham lidt, så han ikke bliver overstimuleret og ikke kan finde ro.
De dage, hvor din dreng og du har været ude og han måske ikke har sovet særlig godt, vil han måske sove en længere og senere 3. lur, når I er hjemme og alt er ved det gamle igen. De dage vil han så naturligt gå sent i seng og det må så være okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De dage, hvor I er hjemme, hvor du får startet dagen tidligt, får lurene passet ind hele dagen igennem vil han sandsynligvis kunne sove lidt tidligere om aftenen.
Du er således nødt til at indstille dig på lidt fleksible sovevaner i øjeblikket og finde balancen imellem at det er okay at han powernapper mere og får stimulation samtidig med at han stadig også har brug for at blive skærmet og få hjælp til at overgive sig til søvnen, netop fordi han lige nu selv har rigtig svært ved at sige fra.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.