Svar: Meget gylp
Kære Lene
Gylp hos spædbørn og små børn er i sig selv et normalt fænomen og man gør normalt ikke noget ved det, hvis barnet tager nok på og umiddelbart virker til at trives.
Det er korrekt at gylp kan skyldes overfodring og det er helt fint, at du med den vægtøgning din søn har, forsøger at strække tiden mellem måltiderne lidt, så han ikke spiser hver 2 time men hver 3 time. De ca 7 måltider i døgnet, lyder helt relevant.
Man taler om Reflux, når noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Som voksne kender vi det f.eks. ved "sure opstød". Børn kan fødes med forskellige lidelser, f.eks. mavemundsforsnævring, der gør at maden har svært ved at være i maven og derfor står og kører op og ned i spiserøret og kommer ud som eksplosiv gylp. Som sagt, er det normalt ikke noget, man gør noget ved, hvis barnet tager på - fordi netop det at barnet tager på er tegn på, at barnet trods gylp, formår at optage næringen fra mælken. Men hvis barnet gylper så meget at maden kommer retur inden barnet har optaget næringen og barnet dermed ikke tager på, ja så vil man behandle refluks.
Man kalder det for Gastroesophageal Refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease og her vil man behandle enten medicinsk eller vælge at operere. Det afhænger helt af årsag og problemets omfang. Det er en ...
... lægelig vurdering og vurderingen foretages på sygehuset.
Nogle praktiserende læger udskriver medicin mod refluks lidt ud fra devisen "virker det, så er det godt, virker det ikke, så stopper vi igen..." - I kan prøve at tale med jeres læge om problemet. Andre vil vælge at udrede specifikt inden man giver barnet medicin ...
Ofte vil situationen bedres i takt med at barnet begynder at få fastere føde, som naturligt ligger tungere i maven og derfor ikke giver samme tilbageløb. Det bliver derfor ofte bedre i takt med at barnet får skemad.
Det er også sådan, at man kan købe en speciel erstatning til børn med refluks. Den hedder Enfamil AR og har dokumenteret effekt, den sælges på apoteket. Den virker ved at være almindelig tynd i flasken og blive tykkere i mavesækken hvorved barnet lettere holder mælken i sig.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan også vælge at malke ud og tilsætte Johannesbrødkernemel til den udmalkede mælk og give dette på flaske.
Nogle vælger at gå over til flaske, andre vælger at supplere med en flaske f.eks. til natten i håb om at få lidt mere ro der og atter andre vælger at bibeholde amningen, som fungerer fint og så amme løs og tage det ekstra vasketøj og rengøring med ... :) Det er som sagt normalt en periode, det bliver ofte mindre i takt med at I kommer igang med skemad.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, i hvert fald har du her en evt. forklaring :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.