Svar: Astmatisk hoste, forkølelse og lungebetændelse
Kære Roo
Der er flere ting du kan gøre for at forebygge astmatisk bronkitis, hoste, forkølelse og lungebetændelse.
Der er naturligvis det med at holde hende varm og søge for at hun ikke fryser, ikke har kolde hænder, fødder, udsættes for træk osv.
En gammel huskeregel lyder at man skal bruge uldundertøj i de måneder der slutter med r: September, oktober, november, december, januar, februar - altså de måneder hvor de ofte er mest blæst, rusk og regn, de måneder som er mest kolde ...
Uld har den fordel at det kan transportere sved væk, så barnet holdes bedre tør. Man siger at uld kan absorbere op mod 40 procent af sin egen vægt. Der er ingen tvivl om at uld er godt til at holde små børn varme og selvom barnet sveder, så vil barnet fortsat blive holdt varm og tør. Uld hjælper således barnet til at holde en stabil temperatur.
Uld er derfor også godt at bruge til børn der er meget tynde, meget slanke og som måske mangler fedtlag i kroppen, da det hjælper barnet til bedre at holde varmen. Faktisk siger man at uld holder 4 gange så godt på varmen som bomuld.
Det kunne være en god idé at forsøge med uldundertøj, også om natten når hun skal sove, så du sikrer at hun bliver holdt lun og varm, selvom hun sparker dynen af.
Det er også en god idé at give hende små sokker på om natten. Det skal være sokker uden stram elastik, så de netop er bløde og behagelige at have på - også gerne i blød uld.
Du bør bruge bodystockings til hende, så hun ikke skiller ad på midten og om dagen skal hun herudover have en langærmet bluse og så en trøje, der kan tages af eller kommes på alt efter om hun har det varmt eller fryser. Hun ...
... skal gå med indesko, det kan f.eks. være skindsko som fåes med uldfor.
Derudover er det utrolig vigtigt at hun ikke udsættes for tobakstøj - faktisk er det allervigtigste for at forebygge astma og luftvejslidelse at man skåner barnet for passiv rygning. Det vil sige at barnet skal vokse op i et røgfrit hjem og at barnet ikke bør passes af rygere.
Man ved også at allergener fra støvmider, husdyr og pollen kan udløse astmaanfald, hvor fødevarer sjældent påvirker til dette.
Det er derfor vigtigt at have et godt indeklima, hvor man søger for at gøre ordentlig rent og skabe frisk luft.
Det anbefales at:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Lufte godt ud 2-3 gange dagligt
- Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når I er stået op
- Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum
- Vaske sengelinned 2 gange om måneden ved 60 grader
- Vaske dyne, pude, rullemadras 4-6 gange årligt
- Gør almindeligt grundigt rent
Du skal også sørge for at have en god håndhygiejne og vaske hænder både på sig selv og på din datter datter, f.eks. i forbindelse med bleskift, i forbindelse med måltiderne og når du f.eks. pudser eller tørre hendes næse - hænderne skal vaskes på jer begge. Hygiejne er generelt vigtigt for at forebygge allergi og forskellige sygdomme som f.eks. forkølelse.
Derudover skal hendes immunforsvar styrkes indefra og derfor er det vigtigt at hun spiser så varieret og sundt som muligt. Jo mere sufficient kost hun får, jo bedre er det og derudover kan hun tilbydes en multivitamintablet dagligt. Du kan evt. knække den i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat god bedring med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.