Svar: Væk fra baby i 4½ dag
Kære Signe
Det lyder dejligt med en rejse til New York og du kan naturligvis godt tage af sted og lade din datter blive passet af sin far :)
Hun vil naturligvis savne dig og hun vil ikke kunne forstå hvor du er og vil ikke kunne forklares at du pludselig er væk. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og forstår simpelthen ikke at 'mor kommer igen på søndag' og derfor vil hun naturligt kunne blive lidt frustreret. Du skal også være forberedt på at hun måske vil virke afvisende, når I ses igen - det er meget normalt at børn afviser forældrene, når man har været adskilt længere tid og de ikke forstår det.
Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede.
Du fortæller at det er far som skal passe jeres datter og det vil han fint kunne gøre - han er jo primær omsorgsperson sammen med dig og I behøver ikke være der begge to hele tiden :) Hun vil også kunne være hos sine bedsteforældre, hvis de kender hinanden godt og hun er tryg ved dem.
Det vigtigste er at hverdagen ligner sig selv så meget som muligt og hvorvidt hun skal sove hos bedsteforældrene eller ej, må afhænge af, hvordan de har det sammen og kender hinanden. Hvis hun aldrig har sovet hos dem før, så er det måske ikke lige der, hvor du er væk og hverdagen er ...
... anderledes at I skal planlægge at gøre dette - så lidt ændringer som muligt er en god idé.
Jeg tænker også at I ikke kan 'hærde' hende eller 'træne' hende ved at sende på overnatning hos bedsteforældre eller andre. Det er vigtigt at I gør hende tryg og fuldstændig rolig hjemme og godt fyldt op med tillid til jer, vil hun naturligt kunne blive passet en dag, når tid er. Jeg synes derfor heller ikke at I skal øve at du er væk en dag - lige nu er I der begge to og det skal I naturligvis være, alt andet vil virke kunstigt :)
Da du har ammet din datter meget, så er I naturligt tæt knyttet til hinanden. Derfor er det en udmærket idé at I allerede nu har besluttet jer for at erstatte nogle af amningerne på flaske og få far mere på banen - det vil alt andet lige gør det betydeligt lettere for ham at passe hende, når du er væk.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Efter 4½ dags fravær vil det nok være lidt forvirrende for hende, hvis du pludselig lægger hende til brystet igen ... Du kan godt gøre det og du vil også hurtigt danne mælk, men når du allerede er igang med ammenedtrapning og din datter (ja hele familien) trives med flasken, så synes jeg faktisk at du skal lade jeres adskillelse være det, der stopper amningen naturligt. Far indfører nye ritualer som I så fortsætter med, når du atter er hjemme igen.
Det er nogle fine overvejelser du har gjort dig og det er rigtig godt at far er mere og mere med på banen. Men du må stadig gerne trøste og også meget gerne være den der giver flasken inden sengetid. Faktisk behøver I ikke 'træne' at andre gør dette, før de er i situationen. Det vil ofte være sådan at hun naturligt accepterer at det er far der giver flasken, fordi hele situationen er en anden, du har jo ikke været der hele dagen og derfor forventer hun måske ikke at du giver flasken og accepterer den bare - det ses ;)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre og har fået lidt ro med på vejen :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...