Svar: Temperament - 2 år, 7 mdr.

---

Kære frustrerede forældre

Jeg har tidligere fortalt jer om vigtigheden i at rumme, forsøge at sætte ord på, ikke skælde ud hele tiden og I ved også at når jeres dreng griner af jer, når I skælder ud, så skyldes det sandsynligvis at han bliver meget usikker i situationen. Han bliver usikker fordi han ikke ved, hvor han har jer, han er ikke helt sikker på, hvad I vil eller ikke vil - eller også ved han godt hvad I ikke vil, men han ved ikke hvad han så skal i stedet.

Det er derfor meget vigtigt at I sætter jer ned, forklarer ham ting og ikke bare skælder ham ud og giver ham time-out, det lærer han jo i princippet ikke noget af ...

Derudover lyder det som om at I bruger time-out rigtig meget hos jer og normalt anbefaler jeg det slet ikke til børn på 2½ år ...

At få det vi ønsker og det vores børn ønsker til at gå op i en højere enhed, sætter forældres tålmodighed og evner på en hård prøve. Og måden at gøre det på er forskellig, fra familie til familie. Nogen opdrager med disciplin, andre straffer, atter andre stiller belønning i udsigt og så er der jo også den mulighed at skabe en dialog, så man ved at lytte til hinanden og tale sammen, når til enighed og fælles ønske, eller et fælles kompromis.

Han har rigtig svært ved at forstå hvorfor han sendes væk og får time-out, når han er godt 2½ år har han svært ved at forholde sig til en straf på denne måde. Det er naturligvis vigtigt at I stopper ham lige der, hvor han gør noget som er forkert og noget I ikke vil have. Og med stopper ham, mener jeg naturligvis ved at sige "stop" og så flytte ham fra det han er igang med eller f.eks. flytte det han er ved at ødelægge. Det kan godt være nødvendigt at tage ham med ud i gangen, fjerne ham så han ikke bare fortsætter - men så I får øjenkontakt med ham, får ham ned i gear og får ham til at lytte til hvad I rent faktisk siger - han skal have en simpel og kort forklaring "jeg vil ikke have du slår, det gør ondt!" eller hvad det nu kan være.

Det er også rigtig vigtigt at I kan rumme, når han bliver frustreret for det bliver børn i denne alder, når de ikke får deres vilje og når tingene ikke går som de gerne vil have det. At kunne rumme ham, betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at lave det om og at I ikke tager det personligt.

I skal naturligvis sikre jer at han ikke kommer til skade, når han lægger sig på gulvet og vrider sig, han må ikke begynde at slå hovedet ind i væggen osv. Men det er naturligt at han rent fysisk mister kontrollen over sig selv, når han får anfald af frustration og fortvivlse.

Nogle gange kan han ...

---

---

... ikke klare jeres opmærksomhed og kontakt med det samme, så er han nødt til at have et par minutter for sig selv, men hvor I stadig er i nærheden og viser ham at I er der og er tilgængelige. Det er meget vigtigt at han ikke oplever at I går fra ham, fordi I ikke kan holde ud at han har det svært - han er nødt til at vide, at I er der for ham altid, uanset hvordan han har det :)

Når han er faldet lidt til ro og I har mulighed for at sætte jer med ham, så skal I gøre det. I skal omfavne ham, berolige ham med jeres fysiske berøring og jeres ord, fordi I på den måde hjælper ham til at slappe af i sin krop. Det sætter gang i en masse fysiologiske impulser, der stille og roligt påvirker hans indre system, hans hjerne og så dannes de vigtige forbindelser imellem hans hjernehalvdele, der skal få ham til at trække vejret dybt, tælle til 10 og tage det roligt - ikke bare nu, men den evne skal han have fremover.

Netop ved at være der for ham, rumme ham, sætte ord på og vise at man forstår ham og ved at det her er svært lige nu - netop sådan hjælper man ham til at bevare roen bedre, når han bliver større.

Nogle gange kommer man i situationer, hvor man som voksen ved bedst og hvor man er nødt til at holde fast i sit nej eller holde fast i at barnet skal som vi vil. Det kan være en diskussion om overtøj, som han skal have på inden han skal ud. Han vil ikke og protesterer voldsomt, men du ved at det er nødvendigt, for ellers bliver han syg.

---

---

---

Når man bliver nødt til at tage over og være den der bestemmer og evt. holder fast i barnet, så er det vigtigt at man fortæller barnet at man godt forstår frustrationen og at det er svært. Det er vigtigt at barnet også i denne situation føler sig okay og føler at du forstår det. Man viser barnet det ved at sætte ord på "Jeg kan godt forstå du bliver sur, det er også rigtig dumt med den jakke, sååå, nu skynder vi os og så er det overstået lige om lidt" ... På den måde vil han stadig føle sig forstået og anerkendt, men du holder stadig fast i at tøjet skal altså på.

Det er ligesom hvis du går ind til din arbejdsgiver for at sige at du er utilfreds med noget. Der er meget stor forskel på om du bliver mødt med "hold dog op med at være så hysterisk" eller med et "det kan jeg godt forstå". Det betyder ikke at din arbejdsgiver gør som du har bedt om, men det er vigtigt at du føler dig lyttet til og at du har en opfattelse af at din mening også tæller. Så får du det meget bedre og sådan er det også med børn.

Jeg håber at ovenstående giver lidt forklaring og lidt hjælp videre med på vejen, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---