Annonce

Annonce

Svar: Kræsen dreng - 20 mdr.


3. oktober 2009

Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære meget fortvivlede mor

Det er altid dybt frustrerende, når børn ikke spiser fordi vi ved at en varieret kost er vigtig for deres sundhed og udvikling. Der er heller ingen tvivl om at jeres dreng spiser for ensidigt og at I er nødt til at gøre noget for at ændre hans kostvaner.

Mit umiddelbare forslag er at I stille og roligt indfører nye ting - ganske lidt af gangen, men stadig noget nyt. Det er vigtigt ikke pludselig at bombardere ham med en masse nye smagsoplevelser og krav, men der skal nyt til lidt efter lidt og stille og roligt bliver det nye noget genkendeligt og så når han så er tryg ved det, så indfører I endnu en ny ting.

Du fortæller at han spiser havregryn og er glad for dette. Mit forslag er derfor at du begynder at bage nogle havregrynsboller til ham, som han kan få som mellemmåltid.

Opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Da han er glad for det lidt søde, så vil det være fint at give ham lidt marmelade eller syltetøj på. Du skal ikke give ham pålægschokolade, figenpålæg osv. som han allerede spiser - det er vigtigt at han får noget nyt pålæg på brøddet. Du må sammen med bollerne gerne servere lidt ost i stænger som han kan gnave. Det skal være en mild og børnevenlig ost.

Til frokost spiser han godt, han lyder til at være sulten - men han skal ikke længere spise 4-6 skiver rugbrød med chokolade, figenpålæg og lignende. Giv ham ½ skive med dette pålæg, som han er glad for at spise, så kan han gå igang med dette og er han mere sulten - ja så må ...


Annonce

... han spise det andet.

Og det andet er så sund mad. Vælg ikke ost og fisk i første omgang, da det måske lugter i madpakken og det bryder han sig naturligt ikke om. Vælg i stedet lyst børnevenligt pålæg, som kylling, kødpølse eller lignende. Giv ham meget gerne også mad der kan gnaves - det kan være en lille frikadelle (kød eller fiskedelle) som han kan sidde og bide af og giv ham gerne en lille bøtter med lidt dressing eller remoulade med, som han kan dyppe i og spise.

Giv ham pastaskruer, kartoffelbåde, lave lidt råkostsalat bestående af fint revne gulerødder, lidt ananas og få rosiner - netop rosinerne får ham igang med at spise det og stille og roligt begynder han så også at spise noget af det andet, hvis han er sulten nok.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sagt på en lidt hård måde, så er der jo jer der bestemmer hvad der er i køleskabet og jer der smører hans madpakke og ingen børn dør af sult i Danmark. Hvis I vil ændre på hans madvaner, er det altså vigtigt at I giver ham sund mad og at I kan rumme hans frustration og sultne mave, når han ikke har spist særlig meget, fordi han skulle spise noget nyt ... "jeg ved godt at du rigtig gerne vil have en pålægschokolade mad, det smager også godt - men vi har ikke noget pålægschokolade, det er slut. Du kan få en dejlig bolle / frikadelle / gulerodssalat i stedet for" og så må I tro på at han spiser, hvis han er sulten nok.

Om aftenen må I igen sørge for at der er en ting som han kan lide - det er fint at der igen er ½ stykke med figenpålæg sammen med den varme mad, men han skal ikke have andet end det ½ stykke. Hvis han spiser det og er mere sulten, så skal han spise noget af den anden mad.

I bliver nødt til at opstille visse regler omkring maden hos jer, forklare ham og anerkende hans lyst til det søde - men det er jer som bestemmer og jer der sætter dagsordenen...

Rigtig meget held og lykke - håber I kan bruge dette lille skub videre frem.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce