Svar: Flytte til udlandet
Kære Sallys mor
Stort tillykke med at I skal af sted, det bliver en fantastisk oplevelse for jer alle sammen og jeg tænker at I har en god styrke og er langt bedre forberedt end de fleste, da både du og Sallys far har været udstationeret før.
Børn i Sallys alder har en fantastisk evne til at tilpasse sig situationer, når de har mor og far hos sig, når de mærker roen, harmonien og glæden ved forældrene, så slapper de naturligt af og nyder at være til stede i nuet. Sally vil naturligt derfor nyde tingene, fordi hun mærker jeres glæde ved at skulle af sted og glæde ved at opleve og indfinde sig det nye sted. På samme måde vil hun naturligvis også mærke jeres uro - men netop fordi I har valgt selv at skulle rejse, I har planlagt det og gør det så det mest muligt passer til Sally og hendes behov - far tager af sted først, sørger for at der er et sted at være, at tingene er i orden til I kommer osv. så vil I naturligt virke mere rolige og jeg er sikker på at det kommer til at gå helt fint :)
På en måde tænker jeg at du skal prøve at se det lidt som når man tager på ferie - 14 dage til et fremmed land, en fremmed kultur osv. og det gør vi jo alle sammen gladeligt uden at spekulere nærmere over hvorvidt barnet vil forstå sproget eller ej. Hos jer er der naturligvis ikke tale om en ferie, og det bliver hurtigt hverdag og hun skal i pre-school osv. men det kommer stille og roligt hen af vejen og I har derfor tid til at indfinde jer på stedet, tid til at finde jer til rette.
Hun vil høre at sproget er anderledes når I handler og stille og roligt kan du ...
... forklare hende at de taler et andet sprog og du kan lære hende enkelte ord "Ja hedder Da", "Nej hedder Njet" eller hvad det nu hedder, hvor I skal hen og på den måde få hende gjort opmærksom på de små forskelligheder i sproget. Hun vil også se at du bruger din mimik, bruger din krop til at gøre dig forståelig med, peger osv. og alt det spejler hun og vil hun naturligt også bruge, når hun pludselig står overfor at skulle kommunikere.
Det er helt perfekt at du har tid til at køre hende ind i starten og være der for hende og den reaktion der kommer og det er helt fantastisk hvis du har overskud til at lave en bog om tiden i DK og tiden det nye sted, så hun på den måde forberedes gennem billeder. Det er super godt og ret meget mere kan du faktisk ikke gøre :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan naturligvis købe små billedebøger med lette tekster, som du kan læse op på det pågældende sprog, for at lære hende lidt mere om og forberede hende lidt på det nye sprog (hvis du altså selv taler det pågældende sprog). Men ellers så kommer det af sig selv hen af vejen og hun vil sandsynligvis tage nogle af sine nye ord til sig og blande dem med dansk og i første omgang ikke spekulere så meget over, hvorvidt hun taler det ene eller det andet.
Heldigvis er mimik og lyde jo meget ens, når det handler om følelser - uanset hvad sprog man taler, så kan de fleste godt fornemme om vedkommende er sur, glad eller ked af det, så hun skal nok få gjort sig forståelig på en eller anden vis.
Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres videre liv, håber at du indtil videre kan bruge mine tanker til noget :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.