Svar: Søvn - et utrygt lille menneske eller?

---

Kære Lene

Sikke en historie - det lyder som om at I har forsøgt rigtig meget og nogle ting virker, andre virker mindre godt og sådan er det jo at have børn - nogle gange må man forsøge sig lidt frem og der findes ikke en bestemt metode som er den rigtige,- hvordan man skal reagere og hvad man skal gøre afhænger helt af det enkelte barn, familie, barnets udvikling, temperament (følsomhed om du vil) osv.

Der er ingen tvivl om at nogle børn naturligt er mere følsomme end andre børn, at nogle børn også har mere temperament end andre børn - vores personlighed er alle forskelligt og det er godt synes jeg, det ville da være kedeligt, hvis vi alle lignede hinanden :) Men hvor er det synd, at I skal hører kommentarer som "hun må være et meget utrygt og sårbart barn, når hun vågner så meget om natten.." og lignende - det gør naturligt ondt i et mødrene hjerte at få sådan en besked, og især fordi det er noget vrøvl!

Jeres datter er naturligt sårbar, følsom og vågner om natten, fordi hun har den alder hun har. Sandsynligvis også fordi hun er en pige, som er meget opfattende og empatisk - hun lægger mærke til hvad der sker omkring hende, hvad der siges, hvad signaler andre sender osv. og er måske på det punkt lidt mere moden end andre børn. Det gør også at hun naturligt drømmer mere, det er så ganske rigtigt som din mand siger, at jeres datter sandsynligvis er en pige der "suger alt til sig" og på den måde bliver man jo mere følsom og det vil sandsynligvis også følge hende op i skoleårene. Hun vil se ting, hører ting og blive påvirket af ting i hverdagen, som andre børn ikke ænser eller tager til sig på samme måde og det er okay - det er sådan hun er.

At hun er meget empatisk, ser jeg også ud af den måde hun leger med sin babydukke på - hun viser naturlig omsorg for dukken og behandler den ud fra den erfaring hun har med sig, hun bruger den omsorg som hun får fra jer :)

Børn i jeres datters alder, vil ofte være bange for små dyr og det er helt normalt at de kan vågne om natten eller at man inden de skal sove må forsikre barnet om at der ikke er små dyr, insekter osv. i nærheden. Børn vil i denne alder også ofte begynde at blive lidt bange for mørke og derfor er det en god idé at de har en lille natlampe tændt, så de kan orientere sig hvis de vågner om natten og mange sover også helst med døren stående på klem og i en åben seng, så de er sikre på at de kan komme ud og ind til mor og far ved behov.

Da I har en lillebror på vej (stort tillykke ...

---

---

... med det) og da jeres datter har en god seng at sove i og umiddelbart også føler sig glad og tryg for den, så synes jeg at det er relevant at holde fast i at hun skal sove der - altså falde i søvn der. Hvis hun så vågnet tidlig morgen og har haft en ond drøm og er ked af det, så skal det naturligvis være tilladt at søge soveværelset. Om det så skal være på en madras på gulvet eller ligge imellem jer, må I overveje.

Jeg er helt med på at det er dejligt, hvis I kan skiftes til at putte hende og at far gerne vil på banen her og have en rolle i den forbindelse. Jeg tænker at det er super vigtigt ikke at gøre det til "den ene eller den anden", hvorfor kan I ikke have en funktion i forhold til putning begge to? Hvis I aftaler at det er far der læser godnathistorie i dag, så er der jo ikke noget i vejen for at du hjælper hende med at få børstet tænderne, følger hende ind i seng, kysser hende godnat og så kommer far og sætter sig og læser og er så den primære der putter.

Det er vigtigt at I forældre bakker hinanden op omkring dette, præcis som når du skriver "Flere gange løb hun ind til mig, og når jeg bare gav hende et knus og sagde, at det lød så hyggeligt at hun skulle putte i sin egen seng sammen med far, ja så ville hun pludselig godt..." og samtidig anerkender hendes behov for også at sige ordenligt godnat til den forældre, der ikke putter - f.eks. mor :)

---

---

---

Hun har brug for både sin mor og sin far og det er klart at hun lige nu fornemmer at der sker en ændring i jeres liv. Selvom hun kan tale om baby og ved at der er en baby i maven, så har hun ingen idé om hvad det reelt vil betyde for hende og for jeres familie, at der kommer en lille ny til. Men hun mærker allerede forandringer nu. Hun fornemmer at pladsen på dit skød er blevet mere trang, hun fornemmer at du ikke løfter hende op på samme måde som du gjorde tidligere og hun ser og hører at I taler om at han skal komme osv. Hun fornemmer altså en ændring og også at du (mor) har meget med den ændring at gøre og derfor er det naturligt at hun overfor dig bliver lidt mere klyngende i sin kontakt lige nu.

Så I skal prøve at finde balancen mellem at anerkende hendes behov for mor og samtidig også holde fast i at hun godt kan sove i sin egen seng, at far er super god til at læse godnathistorie og det er faktisk super hyggeligt og far vil det også rigtig gerne - det går jo begge veje :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med det hele - også jeres lille julebarn :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---