Brev:
Søvn - et utrygt lille menneske eller?
Hej Helen.
Jeg skriver til dig fordi vores datter på 2 år og 2 måneder stadig vågner flere gange om natten. Vi har efterhånden vænnet os mere eller mindre til det, idet det har stået på så længe, men af flere årsager skriver jeg nu til dig om det.
Første årsag er, at jeg er nervøs for at hun fejler noget eller er et meget utrygt barn siden det forsætter - dette mest fordi mange efterhånden har udtalt : "Hun må være et meget utrygt og sårbart barn når hun i den alder stadig vågner så meget" og dels fordi jeg bare generelt synes at det er synd for hende at hun vågner så tit og er ulykkelig.
Anden årsag er, at vi venter barn nummer 2 i starten af december og jeg er nervøs for om hendes gråd og skrigen om natten kan give den lille ny ligeså "dårlige" sovevaner som hende selv således at vi kan se frem til 2 år med fortsat megen afbrudt søvn!
Nå, men nun til sagen og lige lidt "baggrundsviden" først. Jeg har før skrevet til dig vedr. søvn med vores datter. Hun sov ufattelig godt de første 4 måneder af hendes liv. Derefter begyndte det at gå sådan, at hun vågnede 5-6 gange pr. nat. Da hun var ca. 8-9 måneder gammel kom hun på eget værelse, idet vi mente, at hun måske vågnede af vores lyde. Det gik nogenlunde i starten, men efter kort tid skulle vi ind til hende 5-6 gange hver nat, og så gik der pr. gang 10-15 minutter før hun igen sov trygt så vi kunne gå fra hende. Gik vi før hun sov blev hun helt ulykkelig igen.
Efter 5-6 måneder på denne måde kunne jeg dels ikke holde til det mere, og dels snakkede vi om, at det kunne være hun manglede vores tryghed om natten, hvilket resulterede i, at hendes tremmeseng blev flyttet tilbage i soveværelset ved siden af vores seng. Hun vågnede nu lige så mange gange, men der skulle vi bare sige "shh" og så sov hun videre, i modsætning til at vi da hun sov på eget værelse bruge op mod 5-6 gang et kvarter hver nat.
Hun har haft enkelte nætter, hvor hun har sovet igennem både på eget værelse og hos os, men alt i alt har hun sovet igennem mellem 30 og 40 gange i sit liv vil jeg skyde på. I hert fald ikke mere. Efter at hun så en aften blev passet hos en veninde (nogle måneder efter hun igen var kommet ind i soveværelset) og havde sovet igennem på eget værelse hos veninden, besluttede vi os for at se om hun måske var kommet dertil, at hun kunne sove igennem, hvis hun lå i et rum, hvor hun ikke kunne høre fars snorken. Derfor røg hun tilbage på eget værelse igen.
Efter kort tid derinde købte vi en voksenseng til hende og satte sengerand på, samt lagde store puder i den ene ende, sådan at hun reelt kun har den samme længde at sove på som i en juniorseng. Grunden til vi købte voksenseng var, at den kan slåes ud, således at vi kan sove hos hende når hun er syg mv. og den er rigtig lækker generelt. Hun giver også udtryk for at hun er meget glad for den. Det gik nogenlunde med at sove på eget værelse igen og faktisk sov hun igennem et par nætter i træk i den nye seng.
Så i august måned havde vi ferie. Hun sov faktisk rigtig godt i starten af ferien, hvor hun i øvrigt også smed bleen (2 år og 1 måned gammel). Mht. bleen begyndte hun pludselig selv at tage den af både dag og nat og idet hun længe har brugt toilettet når hun skulle tisse og selv kom og sagde det, tænkte vi at hun da når hun hele tiden smed den godt kunne få lov at gå uden når vi havde ferie. Der var ganske få uheld og så var hun blefri.
Nå, men i løbet af ferien (hvor hun sov i sin weekendseng i samme rum som os) begyndte hun igen at vågne om natten, men det var fordi hun skulle op at tisse. Hun vågnede kun 1 gang, og så gik vi på toilettet og så ind og sove igen. Hendes ble var tør om morgenen, så hun har åbnebart en god fornemmelse af hvornår hun skal. Men som sagt vågnede hun kun en gang om natten og kun for at tisse så det var jo helt tåleligt.
Da vi så kom hjem fra ferien besluttede vi os for, at nu skulle far til at gå ind til hende om natten, så jeg "er fri" når lillebror snart kommer. Ligesom for at vænne hende til hendes far om natten, så det ikke blev et kæmpe afsavn for hende at mor ikke længere kommer om natten når lillebror kommer (det er mig, der har kørt nætterne hele hendes liv indtil vi ændrede det efter ferien). Det har resulteret i, at hun vågner 2-3 gange hver nat og er vågen 15-30 minutter hver gang, hvor hun skriger på mor og skælder far ud. "Mor skal komme" siger hun hele tiden.
Vi besluttede os for at give vores forsøg en reel chance, fordi vi tænkte at det var bedre nu, end når lillebror kommer, så vi lod "forsøget" køre en måned, hvor far gik ind til hende og hun IKKE fik sin vilje med at mor skulle komme. Det skal siges, at far lagde sig ved hende og gav hende al den tryghed han kunne, men intet var reelt godt nok. Han sov flere nætter hos hende, men alligevel blev hun ved med at vågne og det tog ham hver gang lang tids overtagelse for at få lov at være der for hende frem for mor. Flere gange løb hun ind til mig, og når jeg bare gav hende et knus og sagde, at det lød så hyggeligt at hun skulle putte i sin egen seng sammen med far, ja så ville hun pludselig godt.
For 14 dage siden cirka, sagde min svigermor så, at hun mente, at det skyldtes at børn i hendes alder stadig har ...
... mest brug for moren, og idet vi ikke vil svigte hende har vi nu igen lavet dem om sådan, at når hun vågner og er ked af det går jeg ind til hende, og vågner hun efter kl. 0300 kommer hun ind og ligger imellem os, hvor hun faktisk sover ok til om morgenen.
Vi har prøvet en masse frem og tilbage for at give hende det hun har brug for, men det er jo nok også ret forvirrende for hende. Hun falder selv i søvn i sin egen seng om aftenen uden de store problemer. Hun kalder et par gange og har ligesom lidt svært ved at "give slip" på os inden hun falder i søvn, men græder sig aldrig i søvn. Tror ikke hun er anderledes her i forhold til andre børn.
Generelt er hun en MEGET glad og velfungerende pige, som som sagt er blefri, og taler rent allerede, ligesom hun er langt fremme rent motorisk. Alle siger, at hun virker til at være et meget velfungerende og tilpas barn der trives og det er jeg (ud over søvnen) heller ikke i tvivl om. Hun er aldrig blevet "pacet" eller hvad man kalder det til noget, hun er bare et kvikt barn, og det med bleen var på ingen måde noget vi pressede på med.
Det kan nok være svært at udlede, hvad jeg egentlig spørger om, så det vil jeg prøve at forklare. Det fylder efterhånden så meget for os, og jeg vil høre, om det er unormalt, at børn i hendes alder stadig vågner 2-3 gange om natten og græder.
Jeg kan tit og ofte vågne inden hun begynder at græde og så kan jeg høre at hun snakker i søvne. Det er som om det er drømme hun vågner af, i hvert fald flere af gangene. Det skal også lige siges, at da hun i ferien begyndte at sove vågne igen, talte hun flere gange om at hun var bange fordi der var dræbersnegle og mariehøns i hende seng, og også nogle gange biler.... Så trøstede vi hende og viste hende at der kun var rart ting i hendes seng og så faldt hun i søvn igen.
Eller tyder det her på at hun er et utrygt barn, der har meget at "tumle" med? - Kan ikke umiddelbart forestille mig, hvad det skulle være, ligesom hun virker så velfungerende om dagen.
Vi har diskuteret meget frem og tilbage om vi skal sætte hendes seng ind til os igen, for at give hende trygheden, men samtidig tænker vi at det jo når lillebror kommer vil være godt for alle at hun sover hos sig selv. Når hun vågner græder hun jo højt og kan ikke falde til ro lige med det samme, og vil det ikke påvirke lillebrors søvn monstro? - Samtidig med vil vi gerne give vores børn al den tryghed i verden de har brug for, og hvis det betyder at de skal sove hos os, er det i princippet ok, så længe det er i deres egen seng. Som sagt er det eneste problem at de kan give hinanden dårlig søvnrytme.
Hvad vil du anbefale? - At hun sover alene eller hos os så længe hun vil. Og tror du at det skyldes at hun er et utrygt lille menneske, eller er det meget normalt stadig at vågne 2-3 gange om natten i hendes alder og i særdeleshed have brug for sin mor.
Eller vil du anbefale, at vi igen forsøger, at lade far tage over om natten, så hun (måske?) får det lært inden lillebror kommer? (I så fald har vi nok skrig og skrål de næste par måneder til han kommer og måske efter han kommer, men er det det der skal til?) - Det er i hvert fald ikke rart når hun er ked af det om natten).
Vi snakker en del om at lillebror snart kommer og så skal han spise bryst ved mor og sove i mors arm engang imellem, og at hun og jeg (og far) kan snakke, synge og læse i bog imens mor ammer lillebror. Det går hun meget op i og har fået en drengedukke, som er blevet hendes et og alt. Hun skifter ham og giver ham bryst og er rigtig kærlig overfor "ham". Hun siger også at når lillebror kommer ud så er han hendes bedste ven og at hun elsker ham. Men kan vores snak om ham mon også have påvirket hende dårligt? - Hun er begyndt at ville være vores lille baby og vil løftes meget, og det har vi bare "spillet" med på, fordi vi tænker det er en naturlig reaktion.
Til slut vil jeg lige sige, at vores lille datter som sagt om dagen virker harmonisk (har dog en periode lige for tiden, hvor hun er mere pylret). Jeg arbejder kun 30 timer om ugen for at have mere tid med hende, og i hendes vågen tid er vi der for hende og leger og synger meget med hende, men er også opmærksomme på, at hun skal lege selv, hvilket hun også er rigtig god til.
Hun er meget åben overfor fremmede mennesker og er rigtig glad i dagplejen. Det er heller aldrig et problem når hun skal passes hos familie (hvilket sjældent sker). Jeg synes vi gør tingene så godt vi kan, men er virkelig i tvivl om, hvad der er bedste at gøre med hensyn til hendes søvn, og er som sagt bange for om hendes afbrudte søvn skyldes hvad nogen har sagt, at hun da bestemt må være et sårbart og utrygt lille menneske.
Det skal lige siges, at det kun er folk som ikke kender hende, kolleger mv. som har sagt det). Min mand tror at det måske kan skyldes, at hun "suger" alt til sig, og derfor også drømmer meget.
Hun har også i perioder sovet meget lidt om dagen, men for tiden (i et godt stykke tid nu) tager hun faktisk hver dag mellem 1 t og 45 minutter - 2 timer og 20 minutter om dagen og er som sagt 2 år og knap 3 måneder gammel.
Rodet og langt spøgsmål, men jeg håber du kan finde ud af det.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Lene!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.