Svar: Vugges i søvn - 9 mdr.

---

Kære basses mor

Jeg synes det er fint at du bruger brio-bedrockers når din datter skal sove og har brug for at blive lullet lidt til ro. Det lyder jo som om at det fungerer for jer begge og det er helt fint, det vigtige er bare at du ikke konsekvent holder hende vuggende, men vugger lidt når hun klynker og så holder pause, afventer, ser hvad der sker og klynker hun så igen, så vugger du lidt igen, stopper, afventer, for på den måde at lære hende at falde i søvn uden at seng eller barnevogn er i bevægelse.

Brug af det 3. øje er hun nok for gammel til, hvis du aldrig har benyttet det før og det gør hende blot forvirret og frustreret, hvis du står tæt ved hende og så ikke tage hende op, hvis det er det hun beder om ...

Din datter er jo i separationsfasen og det er vigtigt at du forsøger at finde ud af, hvorfor hun er ked af det, når hun skal sove, altså hvad gråden handler om, fordi du skal handle forskelligt alt efter hvad der sker.

At din datter lige nu søger dig rigtig meget og tydeligt hager sig fast på dig i forhold til far, skyldes sandsynligvis den alder og udvikling hun lige nu går igennem. For at kunne separere sig skal hun føle sig godt tilknyttet og netop fordi hun lige nu går igennem separationsfasen, så vil der være perioder, hvor hun har behov for at være utrolig tæt, være dig fysisk meget nær og perioder, hvor hun så tør kravle rundt og bevæge sig ud i verden mere på egen hånd.

Du kan sandsynligvis se at hun, når hun kravler rundt for sig selv, stadig kigger efter dig, lige tjekker at du stadig er der. Nogle gange kommer hun hen, skal lige have et knus og et kram (tankes lidt op) og så er hun parat til igen at søge ud i verden på egen hånd.

Den uro man oplever hos barnet, som man kalder separationsfasen opleves ofte i 7-10 måneders alderen. Det er ofte sammenhængende med hvornår barnet begynder at kravle og for nogle kan denne fase altså godt vare et par måneder. I takt med at barnet motorisk bliver bedre til at kravle, rejse sig, sætte sig ned osv. så oplever man ofte også en større ro både fysisk og mentalt. Hun kan jo kravle efter dig, når du går ud af rummet og hun kan selv skifte stilling og komme videre i søvnen, når hun om natten vågner. Lige nu har hun behov for at se dig, have dig i nærheden og har brug for hjælp til stillingsskift og til at finde roen igen, når hun om aftenen vågner op af en drøm.

Det er naturligt at hun drømmer mere, alt det hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i drømme og samtidig har hun den store motoriske uro, får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra selv, hun rejser sig, kravler rundt, banker hovedet ind i sengegavlen osv. mere eller mindre i søvne.

Når du putter hende og når hun vågner op i løbet af aftenen, så skal du altså vurdere, hvad det handler om. Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende eller i stedet, stille sig ved sengegavlen og vugge sengen lidt, så hun trygt og roligt lulles til ro.

Hvis hun græder fordi hun føler ...

---

---

... sig utryg, er bange for at du forlader hende og har brug for tæt fysisk kontakt for at falde helt til ro, så er det fint at du her taget hende op, beroliger hende i favnen og så putter hende, når hun viser sig parat.

Det er her en god idé at hun falder i søvn, hvor du ønsker hun skal sove. Så hvis du bliver nødt til at have hende i din favn kortvarigt, så er det vigtigt at hun ikke falder i søvn i dine arme, men først i sengen.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos hende. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan hun græder og hvad hendes protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

---

---

---

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så der er altså en grund til at hun reagerer som hun gør og det handler i stor grad om hendes alder og den udvikling hun lige nu går igennem.

Mit umiddelbare bud, er at du putter hende som nu, forsøger at berolige og lulle hende i søvn ved at bruge de bedrockers du har, holder pause, afventer osv. som beskrevet ovenfor. Samtidig skal hun så have sin sutteklud eller hvad hun nu bruger for at falde i søvn. Det er fint at stå i benenden så I ikke har direkte kontakt, når det er hjælp til at koble fra og overgive sig hun har behov for.

Du kan overveje om det var en idé at give hende flasken, når hun vågner af sig selv kl. 23 og græder, i princippet kan hun få en flaske der, hun behøver ikke vente til kl 24. Hvis hun får flasken når hun vågner af sig selv, så kan det på sigt gøre at hun måske helt springer opvågningen kl. 24 over, men i stedet sover igennem ... man har da lov at håbe :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---