Brev:
Motorik - sidder stille
Kære Helen
Jeg har skrevet til dig før, fordi lille Matti ikke kan trille.
Han bliver 8 måneder om en uge, og vi synes, at han er meget bagefter rent motorisk.
For to uger siden trillede han endelig fra mave til ryg. Vi var vildt glade og så det som en stor succes. Han gjorde det herefter et par gange om dagen hver dag.
Da der så var gået en uge, så stoppede han desværre igen. Det er som om, at han allerede har glemt teknikken. Når han ligger på maven begynder han bare at græde og borer hovedet ned i underlaget, og forsøger næsten ikke engang at vende sig. Hvis jeg så giver ham et kærligt puf på armen eller hjælper ham en lille smule på vej, så er det som om han tænker: nå ja, det kan jeg jo forresten godt - og så vender han sig.
Han har kun vendt sig fra ryg til mave en enkelt gang. Han forsøger dog nogle gange, og kæmper bravt, men det lykkedes ikke.
Han kan sidde selv - eller næsten ihvertfald. Han kan sidde i lang tid, men ender som regel altid med at vælte. Vi sidder altid sammen med ham, og i situationer hvor vi forlader ham lidt, så lægger vi puder hele vejen rundt om ham.
Han er rigtig god til at trække sig op og bruge sine mavemuskler, når vi holder ham i hænderne, men er slet ikke i nærheden af, at kunne uden vores hjælp.
Han prøver ikke at krybe eller kravle. Han møver nogle gange med benene og rumpen, men det er når han bliver sur over at ligge på maven, og forsøger at vende sig - selvom han allerede en gang har fundet ud af, at han skal tilte hovedet først.
Han møver sig heller ikke rundt som en flaskehals.
Jeg talte med min sundhedsplejerske om, at vi synes han er ...
... meget langsom motorisk. Hun mener, at det er fordi han havde en hård start med ammeproblemer og senere maveproblemer, at han har brugt sin energi på noget andet, og lige skal komme efter det. Og desuden siger hun - og jeg er fuldstændig enig - at han er doven. Hvis vi lokker med legetøj, så viser han interesse, men når han så kan se, at han ikke kan nå det, så giver han bare op, og gider ikke kæmpe for det.
Jeg prøver at hjælpe ham så meget som muligt. Jeg triller rigtig meget med ham, og forsøger konstant at "provokere" ham til at bruge sin krop. Jeg er ret fokuseret på det (måske endda for meget).
Vi er desuden lige startet til babysvømning, som jeg ligeledes håber også kan give ham kropsforståelse.
Nå, men skal jeg begynde at bekymre mig om hans manglende evne til at trille? og er det ikke underligt, at han endelig fandt ud af det, og så glemte det igen på kun en uge?
Han er desuden tit sur og gnaven, på trods af, at vi forsøger at underholde ham. Det er tit som om, at intet er godt nok.
Jeg vil også lige tillade mig, at stille et tillægsspørgsmål: vi er først lige begyndt at give ham klumpet mad, og han er begyndt at få bitte små rugbrødshapsere med leverpostej, torskerovn og avokade. Jeg har dog set mange, der giver deres babyer lov til, at sidde med et helt stykke brød eller frugt og gnave af. Min bekymring er dog, at han får gnavet et stort stykke af, som kan komme i den gale hals. Er det fjollet?
Vil lige til sidst nævne, at han gudskelov helt er stoppet med de der underlige flitsbue bevælgelser, der før har bekymret os meget.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Mor til Matti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.