Annonce

Annonce

Svar: Protest-laver i bleen eller hvad?


29. september 2009

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære AJ

Det lyder som om at I er meget gode til at sætte grænser og lave aftaler hjemme hos jer og det lyder også som om at det sker med anerkendelse for jeres datter, hendes alder og udvikling. Du har jo fuldstændig ret i at man ikke er en dårlig mor fordi man sætter grænser, børn har brug for grænser, de har brug for rammer at forholde sig til - men der er naturligvis forskel på hvordan de sættes :)

Det er, som du også er inde på, vigtigt at man som forældre virker som en enhed. Det skal ikke være sådan, at man kan få nej af den ene og så løbe hen til den anden og få et ja - men ingen kan jo forhindre hende i at prøve, går den så går den ;)

Helt overordnet er det altså vigtigt at være enige om de regler I har hos jer og selvom I forældre er forskellige, så er det vigtigt at I i forhold til regler og overordnede beslutninger, viser at I er en enhed. Når det er sagt, så vil der dog også være situationer, hvor man ikke altid er enige og det kan også være helt okay. Her er det så vigtigt ikke at bebrejde eller anklage den anden, men i stedet lige overveje, hvorfor man ikke er enig og så melde det klart ud.

Der er jo intet i vejen for at jeres datter hører at I forældre kan være uenige, men at I så taler om det og finder en fælles løsning. Det er jo det I sandsynligvis også gerne vil lære hende. Oplever I situationer, hvor I har et ønske om at tackle det anderledes, så må I gerne gå ind og melde klart ud, at det her er jeg faktisk ikke enig i, kunne vi lige prøve at sætte os ned og finde en fælles løsning. På den måde lærer jeres datter at man via dialog kan nå frem til fælles regler og beslutninger.

Når I oplever situationer hvor far f.eks. har sagt nej og hun så søger mor for at få et ja, så kan du som mor spørge "Hvad sagde far?" eller tage hende i hånden og gå med hende og sige "Vi spørger lige far" og er du så enig, eller drejer det sig om ting I ikke behøver diskutere yderligere, så holder du naturligvis med far. "Når far har sagt nej, så siger mor også nej" så hun der oplever jer som en enhed. Hun kan ikke bare gå fra den ene til den anden for at få sin vilje.

Står I så i en situation en dag, hvor hun dag, hvor I rent faktisk ikke ved at hun har spurgt far og mor derfor kommer til at sige ja eller omvendt, så må I forklare hende efterfølgende at det hun gjorde var forkert. Man kan ikke regne med at spørge den anden og få ret. Har den ene sagt nej, så behøver man ikke spørge den anden, så er det et nej.

Og så i forhold til at skulle sove i sin seng. Her lyder det som om at I har opstillet regler, hun får børstet tænder af den ene forældre, putter i sin seng, har en lampe, så hun ikke ligger i mørke fordi hun er bange for det (helt fint og normalt for hendes alder) og så læser I f.eks. en historie som hun er med til at vælge - du bestemmer længden af den. Hvis vi skal læse den her tykke bog læser jeg kun et kapitel, hvis vi læser de her pixibøger, så kan du få to små historier ...

Du kan altså godt melde klart ud og så er det ...


Annonce

... sådan. Hvis hun så bryder aftalen, så er det fint at I skiftes til at putte, far tager over, holder fast i at nu skal hun lægge sig ned, hun har sagt godnat til mor, det er sengetid nu osv. Det er også fint nok, at du siger fra og at I aftaler at far putter, hvis han er bedre til det.

Det er dog vigtigt at hun stadig føler sig okay - det skal ikke være "Nu putter far dig fordi du er umulig" men snarere "det går bedre når far putter dig, så derfor har vi aftalt at far putter i øjeblikket - jeg skal nok komme ind og sige godnat, men det er far der putter!"

Når hun laver lidt i bleen, så er det ganske givet for at få jeres ekstra opmærksomhed og omsorg. Det er en måde at gøre sig meget lille på og I skal være opmærksomme på ikke at stille for store krav til hende. Børn kan faktisk godt i en periode blive så gode til at kontrollere deres afføring, at det virker som om at de kan tilpasse den bestemte situationer. Man ser det f.eks. også hos børn der får en lillesøster eller lillebror, som pludselig kan time deres toilettider så præcist at hver gang mor sætter sig for at amme så kommer det fra den ældste "jeg er fææærdig" - det er helt konsekvent og en naturlig reaktion på at være blevet den store ...

Så prøv at skrue lidt ned for forventningerne, pres hende ikke for meget, laver hun i bleen, så skift den uden ekstra opmærksomhed. Og brug så lidt tid ved sengekanten om aftenen, så hun føler at hun får opmærksomhed på en anden måde - samtidig med at I naturligvis skal holde fast i jeres regler og holde sammen som forældre.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Man kan være forældre på mange måder, nogle forældre er meget autoritative. Det betyder at de stiller mange krav til barnets opførsel og de afviser barnet, hvis barnet ikke gør, som der er blevet sagt - og det er vigtigt at I ikke kommer derhen. Jeres datter må ikke føle sig afvist eller mindre værd. Børn med sådanne forældre er ofte meget lydige, når forældrene er til stede, men bryder reglerne så snart forældrene ikke er der.

Så er der også de eftergivende forældre. De er rigtigt gode til at møde barnet og interessere sig for det som barnet gerne vil. Men de er ofte ikke særligt gode til at sætte grænser for hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Selvom de siger "Nej" så ender de alligevel ofte med at sige ja. Børn af eftergivende forældre bliver ofte utrygge og aggressive.

Der er også de myndige forældre, de sætter klare grænser og sørger for at grænserne overholdes samtidig med at de også taler med barnet. De lægger stor vægt på at forklare, hvorfor barnet ikke må gøre som det gør og giver således en forklaring samtidig med at de siger nej. Børn af myndige forældre har ofte en positiv selvopfattelse og klare sig godt blandt kammerater, i skolen osv. Og det er sådan det skal være - I skal være myndige forældre, anerkende, respektere osv. I skal have realistiske forventninger til hende og forklare hende, hvorfor reglerne er som de er.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce