Brev:
Mælk og forstoppelse
Hej Helen.
Tak for dit svar vedr. min søn Victor på 8 uger, som var begyndt at græde mere i nogle dage. Heldigvis stoppede det igen, så jeg formoder, det skyldtes overstimulering / overtræthed. Han havde dog ikke været i hænderne på nogle at vores to gæster, men med ekstra støj og nogle lidt for travle dage forinden, kan jeg set i bakspejlet godt forstå, hvis han havde oplevet for meget.
Jeg synes dog stadig, det kan være svært at se, hvornår han er træt og trænger til at sove, og hvornår han blot trænger til en kortere pause. Nogle gange gaber han og virker træt allerede 1 time efter, han har sovet, men det er måske fint nok at lægge ham igen, hvis han i løbet af den time er blevet stimuleret en del med både spisning, bad og snak med mig?
Jeg har også lige nogle spørgsmål i forlængelse af dit forrige svar. Du skriver, at du tror, Victor er sulten, og at det måske er derfor, han græder. Han har øget sit indtag lidt, siden jeg skrev i sidste uge, og spiser nu gennemsnitligt 675 ml i døgnet og vejer vel omk. 5600 gram. Jeg var i forvejen bevidst, om at han ikke spiser tilstrækkeligt, når man bruger 1/6-modellen, men han nægter at spise mere. Jeg tilbyder ham flasken ca. hver 2.-4. time, afhængigt af hvor længe han sover. Altså konsekvent hver gang, han vågner efter en lur. Jeg giver en flaske med 170 ml hver gang, så han har mulighed for at spise, alt det han vil. Han spiser ca. 5-7 gange i døgnet. Som regel drikker han først omk. 100-120 ml på én gang, nogle gange lidt mere eller mindre, så bøvser han over 5 min. og vil derefter ikke have mere! Jeg har forsøgt at tvinge ham til at holde en pause lidt tidl., for at han kan bøvse, men så vil han som regel heller ikke tage imod flasken igen, og får derfor endnu mindre.
Derefter plejer jeg at skifte ham, én gang dagligt bade ham, og snakke lidt med ham, og så tilbyder jeg ham flasken igen. Nogle gange spiser han mere og andre gange ikke. Hvis han ikke er træt og klar til at sove igen på det tidspunkt, hygger vi os med, at han ligger på maven og "snakker" med mig eller noget legetøj, eller han sidder/står på skødet af mig og pludrer. Han er lige blevet vild med at "stå op":o) Derefter tilbydes han flasken igen. Altså fortsætter jeg med at tilbyde ham flasken flere gange, efter han ...
... første gang afviser den, og ofte spiser han lidt mere, når han har fået en længere pause. Alligevel bliver det ikke til de 900-950 ml i døgnet, som 1/6-modellen foreskriver.
De gange, jeg har talt med min læge eller shpl. om det, har de sagt, at han trives og tager fint på, og at jeg ikke skal tage 1/6-modellen så bogstaveligt. Men nu bliver jeg da alligevel lidt bekymret, når du tror, han får for lidt mad.
Skal jeg være bekymret, og kan jeg gøre noget ved det? Jeg mener, han spiser jo, hvad han har lyst til, og afviser tydeligt flasken, når han har fået nok. Han spiser som sagt ca. 5-7 gange i døgnet (jeg fører dagligt regnskab med, hvor meget han spiser, sover, kommer af med aff. og lign.) Er det et problem, at han dagligt har en lange søvnperioder på 4-6 timer og ellers sover 1-3 timer af gangen? Jeg skal vel ikke vække ham, for at give ham mad?
Lige et spørgsmål om hans prob. med forstoppelse. Vi har rådført os med læge og shpl. ang. dosering af laktulose. De har ikke kunnet give os brugbare forslag, da Victor, uanset hvad vi forsøger, har problemer. Ved 5-ugers undersøgelsen foreslog lægen, at vi prøver os frem. Vi har så i en periode givet Victor 2-2½ ml laktulose x2 dagligt. Det fungerede ikke. Så har vi i 14 dage forsøgt med 1 ml x 4 altid efter et måltid, og det har da gjort, at Victor har haft aff. næsten dagligt. Dog er det første, der kommer ud, ALTID tørt og meget fast, og det efterfølgende ligesom remoulade, og til sidst kommer noget meget vandtyndt, som ved forstoppelse.
Han har dog ikke smerter ved aff., men indimellem nogle mavekneb i løbet af dagen. Enkelte gange har der været en lille smule blod i aff., men lægen siger, at det ikke er noget at være bekymret for!! Men det er vi nu alligevel, specielt når ikke vi oplever, at Victors aff-mønster bliver bedre!
Har du nogle forslag til, hvad vi kan forsøge? Vi bruger i forvejen at massere maven og cykle med benene. Og ekstra væske ved siden af kan vel ikke være smart at give ham, når nu han ikke engang spiser tilstrækkeligt MME! Hvor længe må han overhovedet få laktulose? Og hvor længe kan man regne med, at han skal døje med forstoppelse og "umodne tarme", som vi har fået det beskrevet som?
Håber du kan hjælpe os og på forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mette.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.