Svar: Søvnbehov - 20 mdr.
Kære glade udhvilede mor
Dejligt at det gik så problemfrit med at få Nicholas til at sove i egen seng i eget værelse :) Stort skulderklap for det!
Det kunne godt lyde som en god idé at bibeholde de gode rutiner som I har arbejdet så hårdt på at få skabt og så ændre på jeres og dine forældres sovevaner i den periode, hvor de er på besøg ... Måske kunne du købe nogle elektriske luftmadrasser, som er ret høje - dem ligger man faktisk okay på og så kan de jo gemmes væk, når I ikke har overnattende gæster. Jeg skal sende dig et link.
Med hensyn til søvnbehov, så vil de fleste børn i 1½-2 års alderen have behov for at sove ca 13 timer i døgnet. Det er ofte en 11-12 timers nattesøvn og en middagslur på 1-2 timer. MEN, det er jo et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre - og mon ikke Nicholas hører til dem, der ikke har helt så stort et søvnbehov - og det er okay :)
Det lyder som om at han er ret god til at flekse, så han nogle dage sover det han gennemsnitligt skønnes at have behov for - en middagslur på et par timer og en nattesøvn på ca 11 timer og andre dage er så behovet mindre. Du må gå ud fra at han har en naturlig evne til at regulere sit behov, så han naturligt vågner når han er udhvilet og sover når han er træt ...
Han har en alder lige nu, hvor det er naturligt at han drømmer mere, sover ...
... uroligt om natten og også kan vågne op og græde lidt. Det er en fase I skal igennem, det ændrer sig igen.
Du har fuldstændig ret i at hans indbyggede ur vil vække ham om morgenen - uafhængigt af hvor sent du putter ham i seng. Det tager rigtig lang tid at ændre på det indre ur, eller den cirkadiske rytme, som det også hedder og det er en lidt speciel problematik inden for søvnproblemer - netop at ændre på det indre ur. Det kan være nødvendigt nogle gange ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kort fortalt så nytter det ikke noget kun at ændre på puttetiden, man skal ind og ændre rytme hele dagen igennem og hos jer lyder det som om at det jo faktisk kører meget godt. Jeg synes derfor ikke du skal begynde at ændre for meget, det giver desværre ofte flere problemer, når man forsøger at ændre på noget der egentlig fungerer :)
Lige nu hvor han også skal lære at sove i sin seng, så er det en god idé at han er lidt ekstra træt og lettere falder i søvn. Der er ingen idé i at putte ham alt for tidligt fordi han så vil ligge i sin seng og være urolig, ikke kunne sove og måske vil begynde at forbinde det at være i sengen med alt muligt andet end at sove. Så hold fast i de nye gode rutiner I har fået skabt lige nu og tro så på at han sover når han er træt, og vågner når han ikke har brug for at sove mere :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.