Svar: Mælkeknuder
Kære Saras mor
Det lyder som om at du har fået det man kalder for en tilstoppet mælkegang eller en mælkeknude. Det ses især, hvis man ændrer ammemønster, f.eks. hvis man springer en eller flere amninger over, afbryder amningen før barnet er færdig med at spise eller hvis barnet pludselig sover meget længe og ikke tager imod brystet.
Problemerne kan dog også opstå, hvis man som du har presset brystet for meget. Det kan være fordi brystpumpen ikke har været sat helt rigtigt på dit bryst, så suget har fungeret skævt, det kan også være fordi brystvævet er blevet så irriteret at det har dannet en inflammation, en betændelseslignende tilstand i brystet.
Det er helt rigtigt det du har gjort, med at behandle med varme, massage, få din datter til at die hos dig osv. for at få tømt knuden ud og få skabt passage i mælkegangen igen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så er der forskellige ting du må overveje.
For det første skal du sikre dig at der ikke er indgang til infektion - hvis du f.eks. har et sår på brystvorten, så er der risiko for at der er bakterier og så skal du behandles mod brystbetændelse. Det er vigtigt at du får den form for antibiotika der hedder Dicloxacillin - da det virker på brystbetændelse (desværre udskriver mange læger stadig noget forkert).
Du skal også holde øje med knuden, det sker at tilstoppede mælkegange og mælkeknuder kan sætte sig som arvæv - det sker især, hvis man oplever at få tilstopning samme sted flere gange - jeg ved ikke om du har haft det før? Knuden kan altså være arvævsdannelse.
MEN, det kan også være en byld. Det sker desværre at en tilstoppet mælkegang udvikler sig til brystbetændelse og derefter til en brystbyld - hvis det ikke behandles i tide. Her vil man ofte få lignende symptomer som ved brystbetændelse - smerter, feber, rødme på brystet, ...
... almen utilpashed og knuden / bylden vil gøre rigtig ondt.
En byld diagnosticeres normalt med en UL-scanning og så vurderer man herefter hvilken behandling der vil være nødvendig.
Det lyder hos dig som om at smerterne er aftaget betydeligt og at du oplever fremgang. Måske skal knuden 'bare' have lidt tid til at forsvinde. Under alle omstændigheder er det super vigtigt at du fortsat ammer og lader din datter tømme dit bryst så godt som muligt - hold især fokus på at hun skal have tømt der, hvor mælkeknuden sidder.
Hun skal ligge sådan, at hendes hage er der, hvor mælkeknuden er. Da du skriver at knuden sidder over vorten, så er mit råd, at du lægger din datter på et bord med hovedet ind mod din mave. Så bøjer du dig hen over hende og ammer hende således foroverbøjet, hvor hendes hage altså er der, hvor knuden i brystet er. Se om ikke det kan hjælpe jer det sidste vej.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Svamp i brystet giver normalt andre symptomer end dem du beskriver - det kan naturligvis ikke udelukkes at du også har fået en svampeinfektion, tjek din datter og har hun trøske i munden så skal I begge behandles for svamp.
Svamp gør normalt rigtig ondt, altså virkelig meget ondt. Kvinder med svamp i brystet beskriver det som knive der stikkes ind i brystet og smerterne komme både under og imellem amningerne. Du nævner ikke denne form for smerter - dine smerter er meget lokaliseret til din mælkeknude og derfor lyder det ikke umiddelbart som svamp ...
Så mit umiddelbare råd er at du får din datter til at tømme knuden rigtig godt ud ved at amme hende med hagen ved knuden og så ser du hvordan det går. Hvis knuden fortsætter med at være der og/eller hvis du har sår på brystet, så vil det være relevant at konsultere lægen med henblik på antibiotika og evt. henvisning til UL-scanning.
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.