Svar: Overstimulering og søvn
Kære Pia
Kolikdiagnosen er ikke rar at få ... på den anden side, så ved du trods alt at det er en periode som går over igen og at tingene bliver bedre om 1-2 måneder :) Lige nu er det bedste du kan gøre at forsøge at være der for ham, berolige, vugge, betrygge osv. præcis som du forsøger, børn med kolik har brug for rigtig meget fysisk kontakt og nærhed - og så må I overleve.
Brug jeres netværk - mange forældre beder ikke om hjælp "for ingen kan klare det eller skal udsættes for jeres drengs gråd", men et par bedsteforældre kan altså godt tage over et par timer, når det virkelig kniber og bare det at komme lidt væk, eller kunne lægge sig og få en lur - det kan være guld værd og gøre at man lige får samlet lidt ekstra kræfter ...
Men ellers tænker jeg at jeg vil fortælle dig lidt om bevidsthedsstadier, fordi børn har forskellig måde at vise træthedstegn på og lyst til at pludre og det kan være rigtig godt at kende til disse små signaler.
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig. (Se også min artikel "når det lille barn græder" i min artikelsamling).
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Døsighed kan dog også være der lige når han er ved at vågne lidt op fra en lur, det er lidt de samme signaler han sender. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver I ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Når han sover så skifter hans søvn mellem to faser, han sover dybt og afslappet og han drømmer og er mere uroligt sovende, det vil jeg ikke komme videre ind på her. Det du skal være opmærksom på er altså, hvornår din dreng virker parat til kontakt - her skal du pludre med ham, lade ham studere dit ansigt, dine bevægelser, lytte til dine lyde og forsøge at efterligne dig osv. og så skal du være opmærksom på, ...
... hvornår han har behov for at ligge for sig selv eller behov for at blive puttet.
Når man har et barn der reagerer meget på forskellige stimuli, så kan man meget let føle at man overstimulerer eller føle at man skal skærme barnet unødigt meget. Det er helt naturligt at få det sådan og børn er også forskellige til at sende deres signaler. Nogle signalerer meget tydeligt, andre er betydeligt sværere at aflæse.
Jeg kunne godt forestille mig at din dreng måske kan være lidt svær at aflæse - især når han græder meget og har ondt i maven, det er helt naturligt svært. Men prøv at finde balancen mellem at han nogle gange har brug for bare at ligge og kigge - netop som du skriver, nyder at blive lagt i kravlegården, nyder at ligge i sin barnevogn under et træ og kigge på bladende der bevæger sig i vinden, nyde at sidde i din favn og kigge lidt på verden eller 'bare' på dig- og så på at han nogle gange så får lidt for meget og skal skærmes, have mad og hjælpes med at lukke af og overgive sig til søvnen.
Hvis han spiser som han skal og trives, så kan det nogle gange hjælpe at han tilbydes en lille smule kogt vand med sukker og så en sut. Det er ikke mange ml han skal have - blandingsforholdet er ca 1 tsk. til 100ml kogt vand, men sukker virker smertestillende og det kogte vand kan give lidt ro i maven. Da der ikke er noget næring i sukkervand, så er det vigtigt at du giver så små mængder at det ikke tager pladsen op for den egentlige mad og det skal kun bruges der, hvor din dreng synligt har ondt og svært ved at overgive sig til søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og børn med kolik kan ofte virke søgende samtidig med at de græder. Deres søgen behøver ikke være tegn på sult, men kan være tegn på et suttebehov netop fordi det at sutte fører mad og luft igennem systemet og dermed giver lidt ro. Så prøv også om du kan få din dreng til at tage imod en sut, hvis han ikke allerede gør det.
Han kan også have behov for at blive skærmet når han spiser og det kan derfor være en fordel at du trækker ind i soveværelset, evt. lægger dig med ham (ikke helt fladt), for nedrullede gardiner i et køligt soveværelse og uden tændt lys.
Han kan også nogle gange få flasken imens han ligger i sin lift, skærmet af kaleche og fysisk svøbt - det kan være lettere for ham på den måde at overgive sig til søvnen, lade roen komme over sig.
Og så har han som sagt også rigtig meget brug for fysisk kontakt og hvis du ikke har en slynge, så var det måske en meget god idé at overveje dette. I den kan han ligge i forholdsvis lang tid og falder han i søvn i slyngen kan du bare lade ham ligge ... han vil naturligt blive vugget og føle sig tryg, når du bevæger dig rundt og du har samtidig armene fri til at lave nogle praktiske ting en gang imellem.
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, rigtig meget held og lykke med ham fortsat.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.