Brev:
Højstol, tremmeseng og trapper
Hej Helen
Tak for dit svar omkring vuggestue - vi synes det går en smule bedre nu. Så vi håber det bliver ved.
Nu har vi så et par spørgsmål om højstol, tremmeseng og trapper.
Vi har som så mange andre en trip-trap højstol, hvor vi stadig har bøjlen på. Vi er i tvivl om hvornår vi kan tage den af. Emil er begyndt selv af kravle op af stolen, men kan ikke sætte sig pga. bøjlen. Han er også begyndt at rejse sig op i stolen - til trods for bøjlen - og hvis vi ikke har fat i ham ville han bare træde ud i den blå luft for at komme væk. Så jeg kan se tegn på at han gerne vil mere selv, MEN han sidder altid pænt urolig, så jeg er bange for at han falde ned, hvis vi fjerner den.
Hvornår er de klar til at sidde selv uden sikkerhedsnet?
Det samme med tremmeseng. Vi kan fjerne den ene side - men hvornår er det relevant. Han bøvler jo rundt hele natten, så jeg tænker han falder ud, hvis siden er væk. Når han vågner vil han jo så gerne op og står og venter på vi kommer. Og forestiller mig også lidt af en udfordring når vi skal putte ham, hvis han kan slippe væk.
Endelig er der trapper - som han uden problemer suser på af. Vi prøver igen og igen at få ham vendt om, så han kan kravle ned. Og han kan godt finde ud af kan vi se. Men han vil hellere bare gå ud over kanten - velvidende at vi jo står og griber ham. Så efter tre fire trin på knæ vender han sig om og går ...
... ud over kanten.
Forleden var vi i en butik. Emil suser rundt med mig bagefter og pludselig er han bare ved nogle trapper (3-4 trin) og inden jeg når derhen er han i fuld fart ud over - og selvfølgelig ryger han lige på maven. Han kigger op, rejser sig, griner, styrter hen og op ad trappen for så at ville styrte ud over kanten igen. Den lille bandit synes bare det er sjovt - moderen er ved at få et hjerteslag. Vores seng og sofaen kravler han altid ud af, måske fordi de er en tand højere???
Hvordan søren lærer vi ham at han skal kravle baglæns ned? En dag går det jo galt.
Ved vuggestuen har de nogle meget lave og brede trapper. Her er vi begyndt at lade ham gå ned med os i hånden for så at lære ham det i stedet. Men vi er i tvivl om, om det er en dum ide - for så vil han måske SLET ikke det andet?? Han har gået siden han var 11½ måned, så han er OK sikker på benene. Men han kan altså ikke finde ud af at stoppe på hvert trin endnu. Op vil han også hellere gå og ikke kravle - men der går han kun hvis han har os i hånden. Det er bare nedad at han ingen respekt har for det.
Hvornår lærer han at fornemme at noget kan være farligt og holde lidt igen?
Vi er frygtelig bange for at han en dag kommer rigtigt galt afsted - og falder ned og brækker halsen.
Hilsner,
Rikke, som ville ønske hendes barn ikke altid var gul og blå og ridset på hoved arme og ben
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet