Svar: Grædebarn og kolik?
Hej med dig
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og det du fortæller lyder bestemt ikke "normalt" - selvom det normale har vide rammer.
Du skriver at din datter er undersøgt af lægen, som finder at der ikke er noget i vejen og så skriver du: "Det eneste hun kan tilbyde er indlæggelse som aflastning" og det er ikke sådan at kimse af - hvorfor tager du ikke imod det?
For at vurdere hvad der sker, så er man nødt til at se din datter over længere tid. Man er nødt til at vurdere, hvordan hun spiser, hvornår, hvormeget og også se på hvordan det foregår - hvad giver du hende, hvordan giver du hende det, hvad signaler sender du, hvad signaler sender din datter osv. Derudover skal det naturligvis undersøges om der er en fysiologisk grund til at hun har så svært ved at spise sit behov og ikke tager særlig meget på i vægt - i hvert fald har vægten været stagneret de sidste par uger skriver du ...
På en afdeling, vil man kunne observere hende over 24 timer og det vil kunne give et helt andet billede af, hvad problemet måske består i, end man kan få når man lige er 15 minutter inde hos egen læge eller har 1 times besøg af sin sundhedsplejerske ...
Jeg synes også du skal undersøge om ikke der i kommunen hvor I bor, er mulighed for at få hjælp. Det kan både være en gruppe, man selv går i, hvor der er vejledning og støtte af faguddannet personale - det kan også være en sundhedsplejerske, familievejleder, børnepsykolog eller anden, som kommer hjem til dig og sammen med dig, prøver at finde ud af hvorfor I har det så svært.
Jeg er ret sikker på at der i kommunen hvor du bor er tilbud om at få et Marte-Meo forløb og det kunne være meget relevant for jer - prøv at tale med din sundhedsplejerske om det. Marte-Meo går ud på at man via videooptagelser (f.eks. af din datter og dig i spisesituationen) ser på ...
... signaler, behov og forsøger at finde redskaber til at bygge videre på det I allerede kan. For nogle gange fungerer det jo og hvori består forskellen - hvorfor vil din datter spise kl. 23 og ikke kl. 10 ...
Det er en metode som kan være god at bruge til børn der har spise og soveproblemer, så prøv at få hjælp via din kommune.
Jeg tænker derudover at du må prøve at fokusere på det positive. Lige nu spiser hun, ikke meget, men hun får trods alt ca 500ml indenbords og det sikrer hende i hvert fald jern, vitaminer osv. :)
Hun har også taget på, hun er ikke en stor pige, men stadig er hendes vægt acceptabel - hun er kun 3 måneder og tommelfingerreglen lyder at hun skal fordoble sin fødselsvægt mellem 5-6 måneder, så når hun vejer 5 kg nu og vejede 3 kg. ved fødslen, så går det altså den rigtige vej ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal tænke alternativt når du giver hende flaske, det er fint at udnytte når hun sover, da hun tilsyneladende spiser bedre når hun ikke er vågen. Du skal også prøve at give hende flasken forskellige steder - nogle gange i din favn, andre gange imens hun ligger på sit legetæppe, sidder i sin skråstol eller ligger i sin seng .. Prøv dig frem. Nogle børn har brug for at kigge på noget - f.eks. deres aktivitetsstativ - for at kunne koncentrere sig om at spise.
Du skal holde hendes mave igang - hvis hun har forstoppelse vil det gå ud over hendes mave med det samme.
Du skal lade far tage over så meget han kan, når han kommer hjem, så du får mulighed for at være lidt for dig selv og opbygge nye ressourcer.
Du skal tage imod den hjælp du kan få! Lad evt. en bedstemor eller en anden tage over - tillad jer selv at gå en tur i biografen, komme ud, drikke en Kaffe Latte - opleve at savne din datter, så det at gå hjemme bliver okay og rart og ikke en idyl der er bristet :)
Rigtig meget held og lykke til jer fremover!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.