Svar: Kravle, søvn, kost
Kære Line
Tak for dit brev, jeg bliver jo helt forpustet af alle disse spørgsmål, men lad mig starte fra en ende af:o)
Med hensyn til at kravle og krybe, så kan du øve med hende ved at støtte hendes fodsåler, skiftevis højre og venstre fod, når hun ligger på maven. Kravlen støtter du hende i ved at hjælpe hende op på alle fire og så stå og rokke frem og tilbage. Du skal ikke begynde at flytte på hendes hænder og fødder,- hun skal rokke først, øve styrken i arme og ben og så vil hun selv efterhånden begynde at flytte på sig. Det vil være normalt at hun i begyndelsen kommer baglæns i stedet for forlæns.
Det lyder som om din datter er godt på vej rent motorisk og at hun snart vil mestre det at kravle. Børn kryber før de kravler, og beskrivelsen lyder som om din datter kryber nu. Man må gerne støtte barnet i den udvikling barnet er igang med, men skal ikke forcere noget, som barnet ikke er parat til. Din datter må gerne stå og støtte på sine ben, men at gå lyder det ikke som om at hun er sikker nok til. Det er naturligvis lidt svært at vurdere, når jeg ikke kan se hende.
Med hensyn til at sige 'nej' og lære hende at der er nogen ting, som hun ikke må pille ved, er det vigtigt at du lader ord og handling følges ad. Forstået på den måde at du samtidig med at du siger nej, flytter hende væk fra det, som du ikke ønsker at hun rører. Tingene skal stadig gentages mange gange, men det at der også sker en handling samtidig med 'nej' vil gøre at hun lærer det hurtigere. Er der ting som kan gå i stykker eller være farlige for hende, skal du naturligvis flytte dem uden for ...
... hendes rækkevidde.
Med hensyn til kost så kan hun i en alder af 10 mdr. spise det samme som jer. Hun skal have lov til at spise med fingrene og du kan også give hende en gaffel, hvor du hjælper hende lidt på vej. Hun skal også have lov til at drikke af kop og umiddelbart kan hun godt drikke uden tud.
Frem mod et års alderen har nogle børn fortsat behov for at få en flaske, også nogle gange også længere, men du skal holde flasken på et minimun, således at hun langsomt lærer at tage sit behov af en kop. Når hun bliver et år, skal hun ikke have mere end 500 ml mælk (incl. yoghurt) dagligt.
En kostplan for hendes alder kan se sådan her ud:
Morgen: grød
Formiddag: ½ bolle med smør og ost og lidt frugt
Frokost: rugbrøds stykker med forskelligt pålæg til tilbehør af forskelligt grønt (ærter, majs, agurk, pebberfrugt osv)
Eftermiddag: En lille portion yoghurt/A38 evt. med drys + bør eller anden frugt. Samt ½ bolle med smør
Før aftensmad: en tallerken med lidt forskelligt grønt, som tilbehøret til frokost
Aften: Det samme som I spiser
Dessert: evt. en portion frugtgrød eller lidt frisk frugt
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til søvn så vil de fleste børn under et år have behov for to lure dagligt og nogle har fortsat behov for dette til de er 1½ år. Herefter vil barnet kunne nøjes med en lang middagslur, men igen er der store individuelle forskelle.
Lammeskind i barnevognen ville jeg nok ikke bruge om sommeren. Det bliver hurtigt for varmt. I stedet ville jeg sørge for at der i barnevognen lå en god madras, med et lagen som er blødt og nemt kan vaskes.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.