Svar: Dagsrytme - 6 mdr.
Kære Annette
Tusind tak for dit spørgsmål - dejligt kort og præcist :)
Når din datter bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt at øge hende til 3 måltider skemad dagligt. Samtidig vil hun kunne begynde med de lidt grovere grødtyper, som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du kan også give hende mange flere slags grøntsager.
Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, du skal begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og stille og roligt skal hun også til at have lidt forskelligt i hånden at sutte på, opbløde med spyt, gumle på. Så I løbet af de næste par uger sker der altså rigtig meget på madfronten :)
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Rodfrugter er ofte et hit, fordi de har en naturlig sødme.
Det vil være rigtig godt at du bibeholde den grød din datter kender og er vant til, når du introducerer nye typer grøntsager. Herefter kan du så bibeholde grøntsagerne, som hun kender og har vænnet sig til, når du så introducerer nye grødtyper - lige nu, også for at hendes mave kan følge med - så er det en god idé at bibeholde mindst et genkendeligt måltid dagligt.
Når hun begynder at spise mere grøntsagsmos og det går godt, så kan du stille og roligt begynde at tilsætte kogt kød og fisk. Det er her en fordel at starte med det lyse kød som kylling og kalkun, ligesom også de mere milde fisketyper, som ...
... rødspætte, torsk og laks er godt at give. Det skal som sagt koges eller lavet i ovn. Stille og roligt begynder hun dog at kunne få alle former for kød og fisk og generelt gælder at variation bliver mere og mere vigtigt.
En plan for dagen til et barn på 6-7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, store stykker blomme eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Øllebrød skiftevis med grøntsagsmos, stille og roligt begyndes med kød og fisk i mosen, vand af kop. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-17: Ammes, kan evt. tilbydes lidt frugt ligesom om formiddagen
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, kød/fisk - udgangspunktet bliver stille og roligt mere af den mad I andre spiser, vand af kop. Suppleres igen med lidt agurk, brødskorper eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til natten 19.30-20, i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter videre i sin egen seng indtil næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
Tilsidst vil jeg lige sige, at hvis du oplever at grøntsagsmosen fortsat er lidt for meget for hendes mave, så brug grøden som basis og introducer grøntsagerne mere og mere. Du kan f.eks. sagtens bruge risgrød som basis og tilsætte forskellige grøntsager til den og på den måde stille og roligt få hende igang - uden for meget mavekneb! :)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.