Svar: Søskendejalousi - 2 år, 6 mdr.

---

Kære Pia

Det er dejligt at være mor til to drenge og de to vil sandsynligvis vokse op og få rigtig meget glæde af hinanden. Men det er bestemt ikke nogen let opgave og det er og vil være en tid, med konflikter i hverdagen. Men netop konflikterne er jo også med til at udvikle dem begge to, selvom det nogle gange er rigtig hårdt og kan være svært at se det positive ved det.

Det er meget vigtigt at I tager søskendejalousi alvorligt. I skal lægge mærke til hvordan jeres dreng har det, hvordan han reagerer, hvordan ser han ud, hvilke signaler han sender, når han f.eks. ser at du sidder med Rasmus og ammer? Du skriver at du forsøger at inddrage ham og få ham med i situationen, prøver at læse en historie osv. men han vil ikke, han trækker sig. Det er rigtigt at han måske har for meget krudt i numsen til at kunne sidde stille - men jeg tror også han føler det rigtig svært at sidde der, fordi amningen af Rasmus simpelthen er så intim, at han føler sig sat ud på et sidespor ..

Det er også meget vigtigt at I er opmærksomme på, hvad der kan ske, når og hvis de to børn er alene sammen - ikke fordi I skal går rundt og være bange for at han gør skade på sin lillebror, men I skal være opmærksomme på at hvis han kan finde på at slå ham, når du er der, så kan han måske også finde på det, når I ikke er til stede.

Det giver en voldsom følelse i jeres dreng, en smerte hos ham, at se dig sidde og amme. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske. Han ser sin bror som en rival, hvilket er helt naturligt. Han har jo ikke bedt om at han skulle være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Nogen sammenligner det med de følelser der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde "hej skat, er hun ikke smuk, er hun ikke dejlig ... hende elsker jeg, hun skal bo her hos os" og samtidig så skulle hun også sove i soveværelset og han sad og kyssende hende, kærtegnede hende og var tydeligt forelsket i hende - hvilke følelser ...

---

---

... ville det ikke frembringe i dig ...? Det er lidt de samme følelser jeres dreng har, fordi I har taget en lillebror med hjem ...

Mikkel føler ikke længere at han er den foretrukne, han føler sig usynlig i forhold til sin lillebror, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ... Det er søskendejalousi og det er et eller andet sted helt normalt.

Det er ikke ensbetydende med at det er sådan, for Mikkel får garanteret ligeså meget opmærksomhed, nærhed, kontakt - nogle gange får han måske netop mere fordi man er opmærksom på det - men det ændrer ikke ved at han føler sådan. Det er en følelse som sidder dybt i ham og fordi han ikke med ord er i stand til at fortælle, hvordan han har det - så reagerer han fysisk i stedet for, så reagerer ham med at slå.

I skal naturligvis finde en balance. På den ene side er I nødt til at fortælle ham, at I ikke vil acceptere at han slår - for det må han naturligvis ikke og det kan være okay, at fjerne ham, sætte ham kortvarigt væk (2½ minut) med beskeden "Jeg sætter dig her fordi du slog, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre!" Det skal ikke være "fordi du slog Rasmus" - men en generel besked "man må aldrig gøre noget der gør ondt på andre!"

---

---

---

På den anden side, skal han også vide at han er elsket overalt på jorden og det skal I fortælle ham. Han skal mærke at han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er. Prøv at nurse ham lidt, lad være at stille alt for store forventninger til ham, selvom I godt ved at han kan nogle ting selv, så prøv i en periode at hjælpe ham lidt mere, vær lidt mere til rådighed.

Fortæl ham og vis ham billeder fra han var en lille baby, fortæl ham at han var så sød, lækker og super dejlig - og det er han stadig væk. Fortæl ham om alt det gode og skønne man kan når man er 2½ år i forhold til når man er helt lille og hvor dejligt I synes det er at have netop ham.

Prioriter at lave ting kun med ham - det kan være fint at være på tomandshånd med ham "dig og mig Mikkel" så han virkelig føler at han stadig har en plads :)

Rigtig meget held og lykke, håber I hermed er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---