Svar: Søvnproblemer - igen - 9 mdr.

---

Kære Mor

Der er jo desværre nok ingen tvivl om at de varierede rutiner med nogle gange at få brystet, andre gange ikke få - har forvirret jeres dreng ... Samtidig er han jo lige nu i separationsfasen og det betyder at han naturligt har behov for ekstra tryghed, nærhed og fysisk kontakt og derfor også søger brystet mere.

Netop med den alder han har nu, så har han rigtig meget behov for at kunne se jer, brug for at vide at I er der og at han ikke er forladt. Samtidig er han måske begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han som sagt ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove - hvilket ikke er det samme, som at han skal ammes i søvn.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Det er for det første vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Når I putter ham og hvis han græder, så vurder gråden. Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det ...

---

---

... være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Men andre gange græder han fordi han er utryg og føler sig forladt og her kan det være nødvendigt at tage ham op, sidde med ham, give ham fysisk kontakt og få ham rolig, inden I så atter putter ham igen.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

---

---

---

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Det er meget vigtigt at huske på netop i denne alder, hvor han på den ene side øver sig i at separere sig lidt fra jer og netop derfor også har ekstra behov for jer ...

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Håber du atter er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---