Svar: Normal adfærd?

---

Hej med dig

Naturligvis kan jeg give lidt råd og forklaring med på vejen og min umiddelbare tanke er, at du skal prøve ikke at bekymre dig for meget ... :)

Jeres datter er så småt igang med at gå - hun mestrer det ikke endnu, rejser sig ved tingene, går langs møbler og ved sin gåvogn - men har endnu ikke modet til at bevæge sig frit rundt gående og det i sig selv, gør hende naturligt mere forsigtig.

Hun er en af de yngste på stuen fortæller du og der skal ikke meget til, at man bliver tromlet ned. Det er rigtig svært at sidde på gulvet midt imellem en masse børn, som handler meget impulsivt og uden nogen kontrol - de hiver fat i hende, hiver fat i hinanden, de skubber, slår, bider, larmer, skriger, græder osv. og sidder man så der midt i det hele - det må faktisk ikke være særlig rart ... Derimod, kommer man op i barnevognen eller får lov til at sidde på skødet, så kan man studere det hele lidt på afstand og det gør hende naturligt lidt mere glad og giver hende lidt mere overskud.

I takt med at hun selv bliver mere mobil, så vil hun sandsynligvis også føle sig mere tryg ved at være i institutionen og vil i hvert fald være i stand til at flytte sig, hvis det bliver for meget for hende :)

At vuggestuen fortæller dig at de oplever hende som lidt ekstra tryghedssøgende osv. behøver ikke være negativt eller betyde at de tænker hun har et problem. Når du henter hende og spørger til dagen, så fortæller de dig naturligt, hvad de har oplevet og hvordan de ser hende og du skal prøve at se det som noget positivt at de ...

---

---

... observerer og reagerer - netop ved at sætte hende i barnevognen eller tage hende på skødet, fordi hun så får det bedre.

At hun skubber de andre børn væk behøver heller ikke være et problem, de andre børn kan jo godt virke meget anmasende og hun bryder sig ikke om at de tager fat i hende (nogle tager måske fat i hende for at holde balancen eller for at hive sig selv op at stå) og det kan hun naturligt ikke lide. Børn i denne alder reagerer meget uovervejet og hun kan naturligt ikke aflæse deres handlinger, ligesom de heller ikke kan aflæse hende og hendes grænser. Så kontakten med børn i denne alder er naturligt sværere end at have kontakt med voksne, som helt selvfølgeligt vil reagere mere hensigtsmæssigt og aflæse hende.

12 børn er mange at skulle koncentrere sig om og hun skal have tid. Hun er stadig bare selv et lille myr og det skal nok komme, hun skal dog først lige motorisk føle sig mere sikker og så skal hun vende sig lidt mere til den nye dagligdag.

---

---

---

Man kan ikke give sit barn for meget kærlighed, kram og kys og I har på den måde ikke været for 'hønemor' agtige. I skal netop opfylde hendes behov for tryghed for at hun tør bevæge sig ud i den store verden :)

At hun er begyndt at skubbe jer fra sig - er et udtryk for naturligt selvstændighed og netop begyndende separation fra jer - "jeg kan selv, jeg vil selv" - det er de første spirende tegn I mærker nu og det er helt normalt og helt okay.

Jeg håber mine tanker har givet jer lidt ro med på vej og rigtig meget tillykke med 1 års dagen - det er en stor dag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---