Svar: Enfamil, sove alene
Kære Helle
Enfamil AR er specielt udviklet til at hjælpe børn med refluks og den virker ved at være tynd som almindelig mælk i flasken og først blive tyk i maven ... Den er helt korrekt sammensat efter barnets behov og udviklet til at kunne hjælpe børn med refluks og du bør derfor ikke ændre på sammensætningen ved at ville tilsætte noget og bruge den til vælling eller andet ...
Du kan godt forsøge med NAN 1 i løbet af dagen og så give Enfamil AR til natten og se hvordan det vil virke for din dreng. På den måde kan du godt skifte mellem de to typer erstatning og det kan godt være at det vil være okay for din drengs mave, det må tiden vise. Enfamil AR har dog ikke mere ry for at være forstoppende end andre typer erstatning :)
Da du giver modermælkserstatning, så kan jeg ikke se nogen idé i at du vil begynde at lave vælling selv. Hvis du ønsker at give din dreng vælling, så synes jeg du skal købe et produkt som fra starten er en vælling ... Jeg synes dog ikke det er en god idé at du både giver NAN, Enfamil AR og vælling og derudover også skal igang med skemad - det er alt for meget forskelligt og der er ikke grund til at udsætte din drengs mave- og tarmsystem for så mange skift.
Da Enfamil AR har dokumenteret effekt på refluks, så vil jeg som udgangspunkt anbefale dig at bruge den som en flaske vælling om aftenen inden sengetid og evt. i løbet af dagen efter behov. Ved siden af den kan du give NAN 1 eller NAN 2 som begge er fuldgyldige erstatninger. Vælling behøver han som udgangspunkt slet ikke at få, når ...
... det er tid til skemad, så kan du starte med dette og så bibeholde den type mælk ved siden af, som han er vant til :)
Grød bør forøvrigt gives om dagen og ikke til natten - men det er en anden snak ...
Det er som du skriver en meget fin soverytme og super fint at din dreng sover fra ca 21 til 06 og at han støjer lidt om morgenen lyder helt normalt - men også generende for jer :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg anbefaler normalt ikke at man lægger barnet på eget værelse før 6 måneders alderen og det handler ikke om at han vil føle sig forladt, men handler snarere om risikoen for vuggedød. De fleste børn vil naturligt omkring 6 måneders alderen kunne trille omkring og således også vende sig i søvne og indtil de kan det, så viser undersøgelser, at barnets vejrtrækning holdes igang, når barnet sover i samme rum som forældrene ...
Hvis du skønner at I alle vil have bedst af at sove hver for sig, så må du naturligvis gøre sådan og her vil det være fint at vende ham til tremmesengen. En sengehimmel eller måske endnu bedre, en sengerand, kan gøre sengen lidt mere tryg for ham at ligge i og den vil også hjælpe, når han begynder at trille omkring, så han ikke slår hovedet ind i tremmerne :)
Det vil sandsynligvis ikke være nødvendigt at bruge sengen som kravlegård, hvis han er vant til værelset og føler sig tryg og rolig ved rummet, har sin dyne, sin sutteklud osv. hvad han nu plejer at blive puttet med, så kan du sandsynligvis uden problemer putte ham i den nye seng ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.