Svar: Stor dreng og skemad
Kære Anne
Jeg kan godt forstå du er træt, det er hårdt at amme hver 2-2½ time hele døgnet ... Det er dog stadig fortidligt at begynde med skemad, du risikerer at hans mave går i stå og at han får ondt på grund af problemer med forstoppelse og det er ikke godt ... Det må trods alt stadig være bedre at have en dreng, der gerne vil spise hele tiden, men trods alt har det godt, fremfor en dreng, der får grød og er ked af det, grædende og urolig fordi det gør ondt i maven.
Du skal være opmærksom på at han spiser godt nok, tager ordentligt fra, når du ammer ham i løbet af dagen. Netop i 3 måneders alderen så sker der ofte det, at barnet bliver så opmærksom på verden og hvad der sker omkring jer - at han simpelthen lader sig forstyrre og ikke får spist helt nok. Man oplever derfor ofte at børn i 3-4 måneders alderen kommer ind i en rytme, hvor de slatspiser og slatsover lidt hele tiden.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme ham fra begge bryster imellem hver lur og du skal regne med at han skal sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.
Du skal starte med at lægge ham til det ene bryst, når han vågner af en lur. Lade ham spise rigtig godt fra den side, bøvse, pludre, lege osv. og så skal han skiftes. Inden han så skal sove igen, så tilbyder du ham modsatte bryst og på den måde får han fra begge sider. Du får øget din mælkemængde og du sikrer ham mælk nok. Næste gang du ammer, så starter du der, hvor han sluttede sidst, lader ham spise godt i bund der, skifter ham og tilbyder ham så modsatte side inden ...
... han atter skal sove.
Hvis det ikke hjælper at følge ovenstående, så vil det være relevant at du supplerer ham med modermælkserstatning og naturligvis bedst af flaske - vil han ikke det, så kan du give ham lidt mme af en lille kop / et snapseglas.
For at få ham til at tage imod flasken, så kan du forsøge at malke lidt ud, så det er din mælk han får og således en smag han kender. Det kan også være en mulighed at komme en lille smule sukker i erstatningen, fordi modermælk er betydeligt sødere i smagen end mme er. Du kan komme 1 tsk sukker i 100ml mme og det skal naturligvis trappes ud igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan nogle gange hjælpe at give flaske, når han mere eller mindre sover, fordi han i søvne bare vil sutte og ikke registrere så meget. Du kan derfor med fordel give ham lidt flaske sen aften inden du selv går i seng i håb om at han tager lidt imod og du så kan få lidt sammenhængende timer.
Og ellers så er det et spørgsmål om at vente de sidste par uger på at han bliver 4 måneder og så må du gerne forsøge med lidt skemad. Vær dog opmærksom på at når du starter så tidligt, så er det meget små mængder han må få - det er kun 4-5 tsk. fulde af gangen og til at begynde med kun en gang dagligt, bedst formiddag eller frokost. Det er også derfor mange foretrækker at starte med vælling om aftenen, fordi barnet her måske drikker 200ml på en gang og derfor giver det naturligt mere mæthed end at starte ud med skemaden. Man får altså ofte en lidt hurtigere virkning af en flaske ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder