Svar: Renlighed - 3 år, 6 mdr.
Kære Signes mor
Dejligt at høre at børnehaven er opmærksom!
Vurderingen af hvorvidt et barn fysiologisk er parat til renlighed, handler blandt andet om hvorvidt barnet kan holde sig - og her siger man normalt at et tegn er, at barnet kan holde sig tør i 3 timer ...
Hvis din datter endnu ikke kan det, så lyder det som om at hun ikke er helt parat endnu og det er ikke noget hun selv bestemmer eller kan styre. Det at kunne holde sig tør, bestemmes af forskellige hormoner og impulser i kroppen.
Fra hypofysen, som er en kirtel i hjernen udskille det antidiuretiske hormon (ADH). Det føres via blodet fra hypofysen til nyrerne, hvor det sørger for, at vandladningen bliver af passende størrelse i forhold til kroppens væskebehov. Mangler vi vand, bliver urinen mørk og koncentreret, er der rigelig væske i kroppen, dannes der mindre ADH, og urinen bliver tynd og farveløs.
Når man taler om ADH i forhold til børn, så er det ofte i forbindelse med børn, som tisser i sengen om natten. Det der hedder sengevædning, ufrivillig natlig vandladning eller Enuresis nocturne. Ufrivillig natlig vandladning kan skyldes at barnet danner mere urin om natten end blæren kan rumme. De fleste børn vågner, når blæren er fyldt og går på toilettet, men børn med sengevædning vågner ikke og tisser derfor i sengen.
Min umiddelbare tanke er at din datter stadig ikke helt fysiologisk er i stand til at mærke, hvornår hun skal tisse, hvornår blæren er fuld og hvornår hun således skal på toilettet. Det er lettere for hende at mærke afføringen, holde sig og nå på toilettet med det, men vandladningen er sværere at fornemme og det lyder som om at hun skal have lidt tid her ... Hendes blæremuskel skal jo også fungere - hun skal på en gang kunne holde sig og samtidig også kunne slappe af i blæren, når hun så skal tisse ...
Den mængde urin hun danner, vil naturligvis afhænge af hvor meget væske hun drikker ...
... og det er vigtigt at du er opmærksom på at hun naturligt efter at have spist og også efter at have sovet - vil have behov for at komme på toilettet.
Det er også en god idé at du, når hun sidder på toilettet, hjælper hende til at sidde der længe nok til at blive færdig. Måske har hun ikke fået tømt blæren helt lige når hun sætter sig, men sidder hun der lidt længere, så kommer der lige lidt mere med ud og så drypper hun ikke i bleen bagefter.
Det er fint at du således lader hende beholde bleen på og fortsat følger hende på toilettet, opfordrer hende til netop at bruge toilettet så meget som muligt. Det er fint at rose hende, når hun har en tør ble og så må du naturligvis også gerne fortælle hende, at hun næste gang skal forsøge ikke at lave i bleen, men komme og sige til inden.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At hun griner, når hun har lavet i bleen er sandsynligvis ikke udtryk for at hun synes det er sjovt, men snarere udtryk for at hun er lidt usikker på, hvordan hun skal reagere og hvad du nu siger .. når børn bliver usikre, så griner de ofte - det ser man også hos børn der tit for skæld ud og det er et udtryk for at de ikke rigtigt ved, hvad ben de skal stå på. Derfor er det helt fint, at du tydeligt fortæller hende, hvad du gerne vil have så hun ved hvad hun skal gøre i stedet - uden at nedgøre hende eller skælde ud, gøre tingene værre end de er osv. Men du må altså godt sige til hende, at det er lidt ærgeligt at hun nåede at lave i bleen og hun skal prøve at huske det til næste gang ... Så du stiller lidt krav og hun ikke er i tvivl om hvad du gerne vil have - men uden at skælde ud :) Som sagt er hun måske ikke fysiologisk helt parat endnu.
Lån bøger om renlighed, så I også får talt om emnet på en anden måde. Der er lige kommet en ny bog som hedder "jeg er fææærdig!" med en 'tryk og skyl - knap', som hun sikkert vil synes er sjov. Den er udgivet på Carlsens Forlag.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.