Svar: Kigger væk ...
Kære My
Jeg er nødt til at have din datter i hænderne for at vurdere om hendes øjenkontakt er normal og aldersvarende eller om der er grund til bekymring. Og da jeg ikke har mulighed for det, så synes jeg du skal kontakte din sundhedsplejerske og bede hende aflægge dig et besøg, hvor I drøfter din datters kontakt. Du kan også tale med egen læge omkring det.
Det er normalt at børn i din datters alder begynder at kigge mere væk. Hun kan se længere nu og har langt mere rumopfattelse end tidligere. Det er således naturligt at hun f.eks. drejer hovedet, når du sidder med hende, og kigger efter far og følger ham med øjnene, hvis han kommer ind og bevæger sig gennem rummet.
Det er også normalt at børn i denne alder, kigger efter de personer som sidder på den anden side af bordet og pludrer med dem. Altså normalt at de nu interesserer sig for personer der er lidt længere væk - simpelthen fordi de kan se længere og er opmærksomme på og meget mere bevidst om flere ting.
Børn i din datters alder vil derfor også ofte lade sig forstyrre, når de f.eks. spiser. Det er meget normalt at hun ikke har overskud til at have kontakt med dig under måltidet, men koncentrere sig om at spise - ligesom det også er normalt at hun måske slipper flasken, begynder at pludre med far eller en anden, som måske kommer ind i rummet imens ...
... hun spiser. Det bliver pludselig mere interessant at følge med i hvad der sker, end det er at spise ...
Men din datter skal naturligvis kunne begge dele og du skal opleve at du har en god og også langvarig kontakt med hende. Med langvarig mener jeg, at du skal have en dialog med hende. Du skal kunne pludre, holde pause og hun svarer tilbage, du svarer med hendes lyde og hun svarer igen. I skal altså kunne pludre og have en dialog med hinanden.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun skal smile bevidst til dig og du vil kunne mærke at hun føler sig mere tryg i din favn, end hun gør hos fremmede - altså at hun falder lettere til ro hos dig. Hun skal nu begynde at le - ikke bare smile, men kluk-le, når du nusser hende, kilder hende, leger med hende ... Hvis hun ikke kluk-ler nu, så prøv med nogle nye lege, træk f.eks. en stofble over hendes ansigt imens du siger 'borte-tit-tit' eller lignende, så hun får lidt overraskelsesmomenter, eller leg små lege, hvor du med dine hænder, kravler op af hendes krop som en lille mus fra tåspids til hage og "nu kommer der en lille mus og kiiiiiilllder dig" og se om hun så begynder at le - gerne inden for de næste uger til lille måned.
Hvis du oplever at du ikke kan have denne form for kontakt med din datter, så få din sundhedsplejerske eller læge til at vurdere hende ...
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.