Annonce

Annonce

Brev:

Opkast igen og igen


6. september 2009

Alder:
3 mdr.

Opkast igen og igen

Hej Helen

Min lille Benjamin er nu blevet godt 3 1/2 måned og det går generelt rigtig godt. Han er født 5 uger for tidligt efter en meget problemfyldt graviditet, men lader ikke til at bære præg af det. Mentalt, fysisk og motorisk udvikler han sig helt normalt, og vi får nu rigtig meget igen. Ved fødslen vejede han 2850 g og var 48 cm. Nu, ved 17 uger, vejer han 7200 g og er ca. 65 cm (det er et stykke tid siden SP var her).

Han er således kommet rigtig godt efter det og er godt i stand. Han har fået MME siden han var 6 uger, da jeg fik en grim byld i det ene bryst og blev for syg til at amme og producere mælk nok. Det ægrer mig stadig at amningen gik i vasken, men kampen blev for hård. Og her startede også det problem, som stadig forfølger os og giver rigtig mange frustrationer. Han kaster op!

Ikke bare gylp, men eksplosive opkastninger ud af næse og mund, hvor både Benjamin og mor må have tørt tøj på, og alt omkring os skal tørres af og vaskes. Det sker mest sådan at han spytter sutten ud midt i måltidet og så kommer det, eller i forbindelse med en bøvs. Der kan også gå et par timer, hvor han pludselig bliver urolig/ked af det. Vi kan heller ikke lægge ham ned lige efter et måltid, så lyder han som om han bliver kvalt.

Jeg har indtryk af at hele måltidet kommer op igen og han bliver meget ked af det. Opkastningerne følger ikke et bestemt mønster. I perioder er det ved hvert måltid, men oftest sker det 1-2 gange i døgnet, i de fleste tilfælde om natten eller om morgenen. Hvis der er uro omkring ham eller vi ikke er hjemme sker det oftere. Det påvirker ikke hans trivsel, for han vil meget gerne spise lige bagefter og gerne et helt måltid, men det går nu udover familien, da vi har svært ved at tage nogen steder af frygt for opkast på andres gulvtæpper.

Desuden tager måltiderne meget lang tid, da vi holder mange bøvsepauser undervejs (tit under store protester) og sidder med ham oprejst længe bagefter.

Han har en flot døgnrytme med 3-4 fine ...


Annonce

... lure og ca 7 timers sammenhængende søvn om natten. Herimellem er han glad og kontaktsøgende. Han spiser 5 gange i døgnet, 170-240 ml af gangen, om dagen med 4 timers mellemrum og om natten går der 7-8 timer. Det er jo lidt svært at vide præcist hvor meget han får når han kaster op, men som sagt spiser han oftest et nyt måltid bagefter. Samlet set får han vist ikke 1/6 af sin vægt, men han tager fint på, så det bekymrer mig ikke. Indrømmet, de 240 ml er meget for et barn på 17 uger, men han er god til at sige fra når han er mæt og til hvis han ikke er, og når han kaster op, så sker det efter 140-160 ml. Jeg har prøvet med mindre måltider, efter råd fra SP, men det blev han urolig af; ville spise hele tiden, kunne ikke sove, var ked af det og kastede ikke mindre op.

Jeg har prøvet Enfamil, men han kan ikke li' det, og jeg har hørt at de tit får hård mave af det. Så jeg er lidt tilbageholdende med at arbejde på at introducere det igen.

Efter aftale med SP, vil vi allerede fra 4 måneder begynde med skemad i håbet om at den mere faste føde vil blive dernede.

Kunne vi eventuelt prøve med vælling til natten? Så kan vi måske springe nattemåltidet over, da han næsten altid kaster op her. Det er lidt anstrengende at skifte tøj, tørre op og starte forfra på maden kl 4 om natten... Desuden sover han ret uroligt efter nattemåltidet, så hvis vi kunne trække den til lidt hen på morgenen, ville det være rart.

Alt dette har selvfølgelig været diskuteret med SP, egen læge og vi har været på hospitalet, men uden de store resultater. Konklusionen er, at da han trives fint gør vi ikke noget ved det. Der er ingen der rigtig kigger på familiens trivsel, som ikke er ret god... Må vi bare leve med det og vente til han vokser fra det?

Det blev et langt brev, men du skulle jo have hele historien. Jeg er klar over at du ikke kan trylle, men det ville være rart at få dine tanker omkring det. Vi er efterhånden ved at være meget frustrerede.

Venlig hilsen
Benjamins mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce