Svar: Sårbar og selvstændig
Kære Mor til to
Tak for dit brev og din udførlige beskrivelse af jeres lille dreng, familie, de ting I har været igennem :)
Det er altid utrolig hårdt at blive kaldt til samtale i institutionen. Vi ønsker jo alle vores børn det bedste og når man får at vide, at ens dreng ikke opfører sig som de helst ser, reagerer anderledes end man bør forvente af hans alder og måske tilmed får at vide, at han mangler empati - ja så er det som at få en spand vand i hovet. I bliver naturligvis kede af det, frustrerede, bekymrede og får måske også følelsen 'hvad har vi gjort forkert', "kan vi eller kunne vi have gjort noget anderledes' osv. Det er en helt naturligt reaktion.
Men når den første reaktion så har lagt sig, så bliver I nødt til at sige til jer selv, at I er heldige at institutionen reagerer. At han rent faktisk går et sted, hvor pædagogerne interesserer sig for ham og for hvordan han har det og at de faktisk har et ønske om at hjælpe både ham og jer.
I bliver også nødt til at sige til jer selv, at han sagtens kan have nogle iboende problemer, altså at det er noget i ham selv, som gør, at han har svært ved at tackle forskellige situationer og at det ikke behøver have noget med jer at gøre - det behøver ikke være fordi I gør noget forkert ...
Det er rigtigt at jeg også lige umiddelbart tænker at der hos jer godt kan være tale om en dreng, som har problemer med sin evne til at sidde stille og koncentrere sig, som måske har svært ved at vente på at det bliver hans tur, som har svært ved at lege med andre på en hensigtsmæssig måde. Det kan skyldes flere ting - men ADHD er som du selv nævner, naturligt et bud ...
Det er rigtigt at empati ikke er noget man fødes med, men noget man lærer og empatien udvikles i samarbejde med forældre, andre børn, voksne osv. i takt med at man vokser op. Men når man er 3 år gammel, så bør man have en vis empati - de første tegn på empati ser man ofte ved at barnet kysser end, krammer og lægger sig ind til en - både, hvis han selv er ked af det, men også hvis han mærker at du er ked af det. Man ser det ofte også ved at barnet leger omsorgslege, at han i en alder af f.eks. 1½-2 år leger lege, hvor han viser sin empati overfor en dukke, putter den, giver den mad, trøster den når den græder osv.
Også måden han bruger sin stemme på og verbalt udtrykker sig på, vil vise om han har empati - det kan f.eks. være billede af en lille kattekilling der udløser et "nnnååååå ... hvor er den sød" og måden han måske kærtegner den rigtige killing på - i modsætning til et barn uden empati, som hiver den i pelsen eller stikker den i øjnene ...
Jeres dreng bør med den alder han har, kunne indgå i et samspil med andre, hvor han er i stand til at tage hensyn, vente på at det bliver hans tur og også i stand til at se, hvad det han gør og siger - gør ved andre. Han øver sig naturligt stadig i samspillet med de andre, men viser også empati overfor dem.
Når han bliver omkring 4 år, så bør han ...
... kunne skubbe sine egen behov til side og når han bliver 5-6 år, så er hans hjerne så udviklet og hans sprog så godt, at han kan være omsorgsfuld og tage hensyn til andre uden større problemer. Du har altså ret i at empati læres og der er stadig lidt vej endnu - men han skulle meget gerne være igang ...
At kunne være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.
I kan sagtens lære jeres dreng at spørge "vil du lege?" eller lære ham at sige "tak for mad!", "Undskyld" eller lignende. Det er ikke problematisk at lære dette. Men social intelligens er mere end det. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Og det lyder som om at det er her, pædagogerne er særligt opmærksomme på jeres dreng og ønsker han får ekstra støtte ...
Det synes jeg er rigtig godt og I skal takke ja, til at få en henvisning til en børnepsykolog, familievejleder, Marte Meo eller hvad de nu vil tilbyde jer. Udgangspunktet er at jeres dreng skal hjælpes, for han er naturligt også påvirket af, hvis de andre børn synes han fylder for meget på en negativ måde. Det er jo heller ikke befordrende for ham, hvis de andre børn ikke vil lege med ham, fordi han er for urolig og har svært ved at aflæse dem ...
Derudover kan I naturligvis forsøge at støtte ham selv og det gør I bedst ved at vejlede i stedet for at irettesætte. Prøv at fjerne fokus fra det negative og fortæl jeres dreng, hvis I vil have han gør i stedet for det han gør forkert.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv også at stille ham foran et spejl og lave ansigtsudtryk. Hvordan ser man ud, når man er ked af det, sur, overrasket, glad osv. Tal om grimasserne og hvordan man aflæser andres følelser.
Lån bøger om børn og følelser. Om børn der bliver kede af det, børn der er sure, børn der gør det modsatte af hvad de skal osv. Der findes mange bøger om disse emner, små bøger netop henvendt til børn. Prøv at gå på biblioteket og få hjælp af en bibliotekar, du kan også gå ind på bibliotek.dk og søge på børnebøger, fritekst 'ked af det' så kommer der mange muligheder frem.
Når I henter og bringer ham i vuggestuen, så være opmærksom på hvordan I hilser på de andre børn. Det er vigtigt at han mærker at I godt kan lide at være der, at I godt kan lide at tale med børnene og de voksne. Og han lærer meget af at se, hvordan I gør. I skal altså være gode eksempler på, hvordan man kan tage kontakt til andre.
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej og kan bruge mine tanker lidt videre. Med hensyn til renlighed og sut, så synes jeg I skal lade det vente lidt.
Rigtig meget held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.