Brev:

Sårbar og selvstændig

Hej Helen.

Jeg har igennem flere år fulgt dine kompetente råd på din hjemmeside. Desværre er min situation sådan nu, at jeg ser mig nødsaget til at gå den mere direkte vej.

Min søn bliver om 1 måned 3 år. Han har, siden jeg så ham første gang, været meget viljefast og krævende – plejer at sige, at han har været i selvstændighedsfasen, siden han blev født ;-).

Det har altid været sådan, at har han været ked af det, så har han været MEGET ked af det, og ingen i en omkreds af 1 km har kunnet være i tvivl! Han har i det første år af sit liv sovet elendigt og har ikke været så god til at slappe af – dvs. han er i gang konstant, men det er heldigvis blevet meget bedre.

Det har været og er hårdt, men samtidig er han også en pragtfuld dreng, som indeholder så meget godt og som kan og vil så mange ting. Han er omsorgsfuld og følsom, ser alt omkring sig, har hukommelse som en elefant. Er motorisk og sprogligt mere end alderssvarende. Han er meget selvstændig og vil gerne hjælpe til, hvor han kan – og der hvor tingene sker.

Vi har på bedste vis forsøgt at rumme hans følelser, sat ord på, givet ham lov til selv at gøre en masse ting, når han gerne ville (fx selv at kravle op på stolen, hældt mælk op – altså den slags ting). I perioder af sit liv har han bidt og slået både børn og voksne – det har stået på on and off i ca 2 år.

Trods sin unge alder, har han været rigelig meget igennem.. Kort skitseret:

Da han var 8 måneder, blev hans far alvorligt syg – meget akut og var indlagt en måned. Både tiden på sygehuset og den efterfølgende tid var udmarvende for os alle, men vi er kommet godt igennem det. Far har det godt igen – selvom han dog i nogen udstrækning vil være mærket af sygdommen for livet.

Min søn startede hos en dejlig dagplejer, da han var ca 11 måneder, og det fungerede rigtig godt.

Da han var ca halvandet flyttede vi til en anden by – og i hus. Det var dejligt med noget mere plads og en have at boltre sig i – det har han nydt meget. Pga afstanden blev vi desværre også nødt til at flytte dagplejer. Her fungerede det ikke særlig godt. Kemien var der aldrig. Hun insinuerede, at han slog og bed de andre børn med vilje. Han var ked af det, hver gang, han skulle afleveres. Vi forsøgte vha dagplejepædagogen at bedre situationen, men det lykkedes ikke, og vi så os nødsaget til at flytte ham i en nyopstartet 0-6 års institution. Det gik godt til en start (men er også nu gået hen og blevet problematisk..)

Da han var 2 år og 3 måneder blev han storebror til en lillesøster. Vi har så godt, vi har kunnet det inddraget ham i tingene omkring hende, bleskift, amning, putning m.m. , så han så vidt muligt ikke har skulle føle sig udenfor. Han reagerede i en periode med voldsomme følelsesmæssige reaktioner, hvis vi sagde nej til noget, eller hvis tingene ikke lige blev, som han havde forestillet sig. Han blev så ulykkelig og ked af det.

Han er glad for hende og vil hende gerne, men har svært ved at fornemme, hvor mange kræfter han har, hvis han fx gerne vil kysse eller kramme hende. Få gange er det gået ud over hende, hvis han er blevet sur/frustreret. Hun er meget nem og sover godt, så der har været god tid til at gøre noget af det, som han gerne vil sammen med ham.

For ca. 14 ...

... dage siden, blev vi kaldt til samtale i vuggestuen (uden forudgående ”advarsler” af nogen art). De var bekymrede og skitserede et meget negativt billede af en dreng, som har det svært med skift og krav. Han reagerer med at slå og bide de andre børn – oftest uden nogen egentlig grund… De mente ikke, at han havde empati (er det ikke noget man lærer – og vel ikke noget man skal være ”udlært” i i en alder af ingen gang 3 år?). De ville gerne have noget hjælp udefra ift. deres arbejde, hvilket vi sagde ja til. Jeg tænker straks Autisme og ADHD ud fra deres beskrivelse af ham, men synes også bare, at han indeholder så meget mere og at han fx i andre sammenhænge sagtens kan klare både skift og krav.

Herhjemme skal jeg vi da også være ærlige at sige, at det indimellem også trækker tænder ud. Det er tydeligt, at der er mange situationer, hvor han ikke vil det, vi gerne vil, at han skal: fx have tøj på, have børstet tænder, sidde på toilettet, spise, vaske fingre m.m. Andre gange glider det lidt nemmere – og det er tydeligt, at hvis det fører til noget, som han gerne vil, så er der ingen problemer. Men oftest er han temmelig modvillig.

Hvis han får nej til fx at se fjernsyn (noget han egentlig ikke gør så meget), kan han reagere ved at slå, sparke eller bide. Vi møder ham fx ved at sige, ja, det er træls, du ikke må se fjernsyn, men jeg vil ikke ha, at du slår. Desværre hjælper det ikke rigtigt noget, og ofte vender han tilbage og slår, tjatter til os igen, og ofte eskalerer situationen, vi bliver provokerede/bliver sure og sætter ham væk og siger, jeg vil ikke ha, at du slår. Han bliver enten ved, eller også bliver han ked af det (meget). Det er svært at nå ind til ham i sådan en situation, hvilket er utroligt frustrerende og selvom vi forsøger at finde et eller flere alternativer ift, hvad han så kan lave i stedet for det, han får nej til, er det sjældent, at han synes det er brugbart. Hvis ikke han reagerer udad, løber han på værelset, putter sig i sengen og bliver ked af det.

Han har i perioder meget svært ved at lege selv (andre gange kan han sagtens både lege selv og fordybe sig over længere tid), og indimellem virker det som om, at konflikterne opstår af kedsomhed – vi forsøger selvfølgelig at inddrage ham i de forskellige praktiske opgaver, der er at lave (fx madlavning, tøj osv.), hvilket han for det meste elsker og leger også med ham hver dag, men jeg synes jo ikke, at vi skal aktivere ham konstant…

Jeg håber, at du har et godt billede af ham via ovenstående.

Jeg har brug for forslag til, hvordan vi kan støtte og hjælpe ham – for tydeligvis er det, vi forsøger med åbenbart ikke godt nok? Efterhånden er det jo også blevet til, at det fylder så meget ift. min søn, at jeg slet ikke synes, at jeg kan være der nok for min datter. Heldigvis er hun nem, men der skal jo helst være både plads og tid til dem begge.

Det der med sut og ble-”afvænning”, har jeg valgt at se lidt stort på, da jeg synes det virker som om, at han er stresset og ikke har brug for yderligere stressorer – vi har godt nok indført faste toilettider (fordi han selv på et tidligere tidspunkt udviste interesse herfor), men er det at forlange for meget af ham, når tingene er som de er i øjeblikket?

Venlige hilsner
Mor til to

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar

13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar

31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: