Svar: Bøger - 9 mdr.
Kære Bognørden :)
Nu er det nok forskelligt, hvad man ligger i "finde bøger interessant", - for jeres dreng er det interessante jo at bide i bøgerne og det er helt normalt for hans alder. For et barn på 4 måneder, som jeres venner har, består det interessante nok i at kigge lidt på farverne og formerne og måske blive fanget af det blanke papir ...
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at have glæde af en godnathistorie og glæden bliver naturligt større i takt med at barnet bliver ældre og får mere sprog selv. Børn forstår dog rigtig meget af det talte sprog før de selv taler og kan derfor sagtens have stor glæde af en historie langt før de selv taler.
Med den alder jeres dreng har nu, så vil det måske så småt begynde at interessere ham at se på billeder af ting fra hverdagen. Altså billeder af noget han kender til. Det kan være en bog hvor der er et fotografi af en sut, en pakke rosiner, en sutteflaske, en ble, en bamse eller lignende og du kan så hjælpe ham med at drage paralleller til sutten han holder i hånden og fotoet af sutten i bogen.
En hund på gaden, hvor du siger "hund" og "vov-vov", og så hjemme viser ham billedet af hunden og kobler de to ting, kan også være en god idé. Nogle børn begynder i 9-10 måneders alderen at kunne lidt dyrelyde "vov", "Miav" og "Pip" - hvor andre først kan det langt senere og det er helt okay.
Jeres dreng ...
... vil således godt kunne skelne farvede klatter fra rigtige ting - han vil ikke kunne sige ordene selv, men vil godt kunne begynde at pege på et billede af en hund og sige vov. Nogle gange vil han måske sige vov til det hele - også billedet af en kat, en hest osv. Og så er det fordi han oplever at det er et dyr og tror alle dyr siger vov ... Her skal han jo så lære at sådan hænger tingene ikke sammen, dyrene har hver deres lyde :)
Men ellers kommer det som sagt stille og roligt fra 12 måneders alderen og lysten til bøger og det man kan læse udbygges mere og mere. Stille og roligt begynder man med bøger, som er meget simple og som handler om de små ting i hverdagen, der er naturlige for barnet. F.eks. små bøger om at stå op, tage tøj på, spise mad, drikke mælk af sin kop. Bøger om at være ude, være inde osv. Altså små bøger med simple ord og sætninger, som appellerer til de ting, barnet kender fra hverdagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil fra ca 2 års alderen nyde at få læst højt af forskellige sangbøger, rim- og remser - men det betyder ikke, at man ikke allerede nu, kan begynde at syge og sige rim og remser for jeres dreng. Han vil f.ek.s elske sanglege som "klappe, klappe, kage" eller "lille Peter Edderkop" osv.
Så bøger og mulighed for at bruge bøger, dem er der masser af og jeg håber du hermed er hjulpet lidt på vej :) Se i øvrigt min bogguide, der findes mange gode muligheder :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.